Dyrehaven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ragnhild Thrane-Bøketrær, 1892

Dyrehaven (officielt Jægersborg Dyrehave) er en skov nord for København. Området er på ca. 1100 ha. Området grænser mod nord op til Jægersborg Hegn, som indtil 1832 var en del af Dyrehaven.

Taarbækporthus fra 1937

Ved alle indgange til området findes de karakteristiske røde porte; en meget benyttet indgang, Klampenborg port, ligger lige ved Klampenborg Station. Alle portindgange har et såkaldt porthus tilknyttet, bygget over samme skabelon, hvor skovløberen boede/bor.

Dyrehaven er udpeget som naturskov hvilket betyder at beskyttelse af naturen går forud for at dyrke træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for publikum.

I Dyrehaven findes en hjortebestand på ca. 2000, fordelt på 300 krondyr, 1600 dådyr og 100 sikaer.

Dyrehaven er også rammen om bl.a. Eremitageløbet og den årlige Hubertusjagt, hvor sidstnævnte holdes første søndag i november. Tidligere fandtes også Fortunløbet, som senere skiftede navn til Ermelundsløbet, men dette stoppede omkring 1960.

[redigér] Historie

I 1669 besluttede Frederik III, at et område af "Boveskov" (Bøgeskov), skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. Boveskov var allerede omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Skoven lå i den østlige og sydlige del af den nuværende Dyrehave og benyttedes af bønderne fra landsbyen Stokkerup, der lå lige nordfor. Hegnsarbejdet bestod i at man gravede en grøft, og jorden fra dette arbejde blev lagt op i en vold på den side af grøften, der vendte væk fra Dyrehavens centrum. På jordvolden blev rejst et stakit af ris, som blev flettet mellem stolper nedgravet i jorden. På den måde blev det svært for hjortene at springe over hegnet, da højdeforskellen mellem grøften og volden øgede hegnets effektive højde. Man kan stadig se grøft og jordvold på en lang strækning gennem Dyrehaven, i den sydøstlige del. Man kender den nøjagtige plan for resten af hegnsarbejdet, der aldrig blev færdiggjort, men arealet skulle være på ca. 300 hektar. Frederik III døde imidlertid i 1670, og da hans søn, Christian V, overtog magten lagde han nye og meget større planer for Dyrehaven. Under sin uddannelse til konge havde Christian V været ved det franske hof hos Solkongen i Frankrig. Her havde han set en ny jagtform, parforcejagt, som han blev meget optaget af. Denne form for jagt krævede store arealer at praktisere. Så Christian V udvidede sin fars dyrehave til også at inkludere markerne til landsbyen Stokkerup, som i dag er Eremitagesletten, samt det, der i dag er Jægersborg Hegn. Det indhegnede område kom således op på 1600 hektar. Bønderne i Stokkerup, hvis gadekær stadig ligger på Eremitagesletten, fik ordre på at nedrive deres huse og bruge materialerne til at genopbygge de gårde i området, som stod tomme efter svenskerkrigene nogle år i forvejen. Som kompensation for dette fik de 3 års skattefrihed.

[redigér] Se også

Dyrehavsbakkens historie

[redigér] Områder i Dyrehaven

[redigér] Mølleåen med møllebyerne

Området nord for Eremitageslettten lige ved Rådvad.

[redigér] Eremitagesletten

Eremitagesletten i solnedgang.

Eremitagesletten er et område mod nord i Dyrehaven.

Oprindeligt var området marker til landsbyen Stokkerup, men blev nedlagt da Christian V skulle bruge det til parforcejagt. Dette ses tydligt ved vejsystemet, der er udlagt i den klassiske stjerneform, hvilket er normalt for områder brugt til denne jagtform. Midt på sletten ligger Eremitageslottet.

Sletten er omkranset af skov på alle sider. Fra Hjortekær mod nord og øst er der en lige række af kastanjetræer, der udgør afslutningen af sletten. Denne række af træer markerer den placering nordhegnet i Dyrehaven havde indtil 1913, hvor det blev flyttet mod nord igen til en placering lige nord for Mølleåen.

[redigér] Fortunens Indelukke

Område i den vestlige del af Dyrehaven. Er hegnet ind, så råvildtet ikke har adgang. Dette er det eneste sted i Dyrehaven hjortevildtet ikke har adgang til.

[redigér] Ulvedalene

Ulvedalene med Djævlebakken i baggrunden. De mange bygninger og telte er en del af teaterstykket Thor

Ulvedalene er Dyrehavens mest kuperede terræn, dannet under den sidste istid. Her ligger også Djævlebakken, der er en attraktiv kælkebakke.

Ulvedalsteateret spillede i 39 år i Ulvedalene. Første gang var i sommeren 1910 med Adam Oehlenschlägers Hagbart og Signe. Ideen stammer fra skuespilleren Adam Poulsen og redaktør Henrik Cavling.

Arkitekt var kunstneren J.F. Willumsen, der skabte rum til ca. 4.000 siddende og 2.000 stående tilskuere.

Det i sig selv gjorde det muligt at sænke billetprisen til et folkeligt niveau.

Teatret overlevede helt til 1949

Efter en pause på næsten 50 år, genoplivede skuespilchef Birgitte Price traditionen med en opsætning af Elverhøj i 1996 i et samarbejde mellem Det kongelige Teater, Lyngby-Taarbæk Kommune og Kulturby'96. Siden har der været flere opsætninger, senest d. 2-30. juni 2006 med stykket Thor.

[redigér] Von Langens Plantage

Dette er den sydligste del af Dyrehaven og den mest besøgte.

[redigér] Dyrehavsbakken

Uddybende artikel: Dyrehavsbakken

Dyrehavsbakken (i daglig tale Bakken) er verdens ældste stadig eksisterende forlystelsespark.

[redigér] Kirsten Piils Kilde

Uddybende artikel: Kirsten Piils Kilde

Kirsten Piils kilde. Vandet kan stadig drikkes den dag i dag.

Kilden blev, efter en usikker overlevering, opdaget af en i øvrigt ukendt Kirsten Piil i 1583. Efter fortællingen var Kirsten en from kvinde, som ved sit hellige levned gav kilden en særlig helbredende kraft, der fik syge mennesker til at valfarte til kilden for at drikke af vandet.

[redigér] Peter Lieps Hus

Peter Lieps Hus er i dag en af de mest kendte og populære restauranter, og har navn efter Dyrehavens første egentlige skytte, Peter Liep. Huset, som oprindelig hed Kildehuset, menes at være bygget i slutningen af 1700-tallet og så noget specielt ud, da Peter Liep overtog driften i 1888. Det var i 1860'erne blevet udvidet med en tilbygning i to etager, der dog gav huset et lidt klodset udseende. I september 1915 brændte huset ned til grunden, og en genopbygning stod klar i 1916. Dette fik lov at stå til 1928, hvor huset efter en påsat brand nedbrændte igen. Denne gang blev det genopbygget i en anderledes konstruktion, som er den man ser i dag. Efter nogle år blev der føjet pavillon og toiletter til, en meget moderne ting dengang. Besøgstallet var stigende, og man mener at stedet allerede i slutningen af 1800-tallet havde den tidligere restauratørs navn. I 1952 blev der igen sat ild til huset, men denne blev slukket inden den gjorde nogen skade andet end et hul i stråtaget. Senere samme dag gik der ild i tilbygningerne og disse nedbrændte, mens stuehuset blev reddet. Tilbygningerne blev genopført i 1954, og en ny pavillon blev føjet til i 1960. Alle disse bygninger kendes i dag under navnet "Peter Lieps Hus", selvom Peter Liep næppe ville kunne genkende omgivelserne.

[redigér] Fortunen

Fortunen Restaurant

Uddybende artikel: Fortunen

Fortunen er et gammelt skovfogedsted på kongernes jagtvej til Dyrehaven og har fået sit navn efter lykkens gudinde, fru Fortuna. Allerede tidligt blev udskænkningen den vigtigste indtægtskilde.