Eidsvoll-forfatningen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Norges grundlov kaldes for Eidsvoll-forfatningen. Den har navn efter Eidsvoll, der er en stationsby nordøst for Oslo og som var hjemsted for det gamle lagting, Eidsivatinget, der eksisterede indtil 1749.
Efter Frederik 6. 1814 havde afstået Norge til Sverige, mødtes en norsk rigsforsamling til hævdelse af Norges selvstændighed i Eidsvoll-bygningen og vedtog her Norges første frie forfatning den 17. maj 1814, senere kendt under navnet Eidsvolldagen. Siden har Norge fejret nationaldag den 17. maj.
 |
Denne jura-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om
Eidsvoll og Eidsvoll-forfatningen:
Billeder og media fra Commons
Kildetekster fra Wikisource
