Ekspropriation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ekspropriation er statens overtagelse af af privat ejendom ved magt (dvs. ved lov) uden ejerens samtykke. I Danmark er ejendomsretten beskyttet over for det offentlige ved bestemmelser i Grundlovens § 73, som kræver bestemte betingelser opfyldt, før samfundet kan forlange ejendom afstået. Kravene er:
-
- Afståelsen skal ske mod fuld erstatning
- Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet
- Indgrebet skal være hjemlet ved lov
Yderligere kan en ekspropriationslov ikke stadfæstes, hvis mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer modsætter sig det. I så fald må loven vedtages igen efter førstkommende valg til tinget, før den kan træde i kraft.
Hvis en borger mener, at en lov - eller oftest en myndigheds afgørelse efter en lov - krænker ejendomsretten, kan spørgsmålet indbringes for domstolene. Derudover indeholder en del love særlige regler om klageadgang ved ekspropriation af arealer eller rettigheder.