Elektrisk resistivitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se Modstand.

Resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand er en egenskab for elektrisk ledende materialer. Med undtagelse af såkaldte superledere vil alle elektriske ledere tabe en del af energien i form af varme, når man sender en elektrisk strøm igennem dem.

Den multiplikative inverse til resistivitet er specifik ledningsevne.

[redigér] Definition på resistivitet

Hvis man måler en vis resistans R (i ohm) hen over et "prøvestykke" med længden L (målt i m) og tværsnitsarealet A, så er resistiviteten ρ for det stof stykket er lavet af, givet ved:

$\rho = \frac {A \cdot R}{L}$

Den fysiske dimension for resistivitet er elektrisk modstand gange længde. I SI-enheder måles arealet A i kvadratmeter, længden L i meter og resistansen R i ohm, og følgelig er den afledte SI-enhed for resistivitet Ω · m ("ohm-meter").

I nogle sammenhænge bruges i stedet enheden Ω· mm²/m, svarende til 10^-6 Ω · m.

[redigér] Typiske værdier

Typiske resistiviteter for forskellige stoffer (10^-6 Ω · m svarer til Ω·mm²/m) er listet i tabellen, sorteret efter resistivitet:

Materiale, stof	Resistivitet ρ (Ω · m)	Temperatur (°C)	Bemærkninger
Superleder	0
Sølv	0,0159 x 10^-6 (0,0163 x 10^-6^[1])	20
Kobber (teknisk rent)	0,01724 x 10^-6^[1]	20
Kobber (stuetemp.)	0,0175 x 10^-6^[1]	20
Guld	0,0244 x 10^-6	20
Aluminium	0,0282 x 10^-6 (0,028 x 10^-6^[1])	20
Zink	0,056 x 10^-6^[1]	20
Wolfram	0,056 x 10^-6	20
Jern	0,1 x 10^-6^[1]	20	Ændres med jernets sammensætning og bearbejdning
Platin	0,11 x 10^-6	20
Stål (blødt)	0,12 x 10^-6^[1]	20
Bly	0,22 x 10^-6 (0,19 x 10^-6^[1])	20
Stål (hårdt)	0,4-0,5 x 10^-6^[1]	20
Rustfrit stål	0,72 x 10^-6	20
Nikkelkrom	1,50 x 10^-6	20	En nikkelkrom-legering anvendes i varmeelementer
Kulstof	35 x 10^-6	20
Germanium	0,46	20
Silicium	640	20
Glas	10¹⁰ til 10¹⁴	20
Hård gummi	ca. 10¹³	20
Svovl	10¹⁵	20
Kvarts (fused)	75 x 10¹⁶	20