Emil Bloch
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emil Bloch (14. december 1836 – 7. januar 1914) var en dansk kunsthistoriker. Han blev født 1836, som søn af grosserer Jørgen Peter Bloch og Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann. Blev student i 1863 og tog Anden Eksamen året efter for at forfølge sin lyst til kunststudiet. Han dyrkede især kobberstikkerkunstens historie, som både samler og historiker. Han blev i 1870 ansat som inspektør ved den kongelige malerisamling og som adjungeret inspektør ved Den Kongelige Kobberstiksamling.
Brødre
- Carl Bloch - maler
- Oscar Thorvald Bloch - læge
- William Edvard Bloch - forfatter og teaterinstruktør
[redigér] Værker
- Hollandske Kunstnere (1869) efter en mindre rejse i Holland og Belgien skrev han om de store lokale mestre i det 17. århundrede
- Albrecht Dürer (1874)
- Blade af Kobberstikkerkunstens Historie (1879)
