Esbjerg Havn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Esbjerg Havn som ligger ved vadehavet, er en af Danmarks største havne og er isfri hele året.
Efter krigen 1864 havde Danmark behov for en isfri eksporthavn til erstatning for Hamborg (Altona).
Danmark havde en stor eksport af smør og bacon til England.
Esbjerg Havn blev derfor igangsat ved lov i 1868.
Indsejlingen til Esbjerg Havn var farlig. Derfor blev der efter oprettelsen stillet krav om fyr og fyrskibe. Det gik trægt. Blåvand Fyr blev oprettet i år 1900 og fyrskibene på Grådyb, Horns Rev og Vyl kom senere.
Havnen bliver nu brugt til industrifiskeri og transport af gods, samt som forsyningshavn, i forbindelse med
olieboringer i Nordsøen (off-shore).
Fiskerihavnen, der tidligere var en vigtig del af havnen, er nu lukket for konsumfisk og der er kun industrifiskeri tilbage. Den leverer råvarer til fiskemelsindustrien.
Esbjerg Havns fremtid ligger i off-shore aktiviteterne, hvor forsyning, vedligeholdelse og opdatering af boreplatforme til Nordsøen kan foregå.
DFDS Seaways har en kombineret gods-, bil- og personrute til Harwich i England.
DFDS Tor Line har godsruter, der f.eks. transporterer dele fra den store danske vindmølleindustri.
Scandlines forbinder Esbjerg med øen Fanø med færgerne Fenja og Menja.
