Fantasia (1940)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fantasia (1940) er en Disney-tegnefilm bestående af en otte animerede sekvenser med hver sin historie, som uden dialog ledsager otte klassiske musikstykker. Hver af de otte animerede sekvenser indledes af en fortæller, som optræder sammen med orkesteret i normalt filmede sekvenser (dvs. ikke tegnet/animeret); i en af disse optræder dog også filmens lydspor.
Fantasia hører blandt Walt Disneys mest nyskabende og enestående tegnefilm - bl.a. var det den første film med stereolyd. Alligevel blev den oprindeligt en økonomisk fiasko, svigtet af både det finkulturelle koncertpublikum og Disneys normale familiepublikum. Walt Disney var sønderknust og droppede sine planer om jævnligt at føje nye sekvenser til filmen.
I dag er Fantasia dog anerkendt som et af Disney-studiets største præstationer, en unik, kunstnerisk milepæl ikke blot som tegnefilm men i filmhistorien som helhed. I 1999 fulgte en fortsættelse, Fantasia 2000, hvor Troldmandens lærling-sekvensen fra den oprindelige film optræder blandt helt nye sekvenser.
Sekvenserne i Fantasia er meget forskellige fra hinanden og lader sig vanskeligt beskrive samlet. Derfor vil de herunder blive omtalt hver for sig.
[redigér] Sekvens 1: Toccata og fuga i d-mol af Johann Sebastian Bach
Denne sekvens starter som en almindelig koncertoptagelse med The Philadelphia Orchestra dirigeret af Leopold Stokowski. Men gradvis forvandler sekvensen sig til en animeret leg med former og farver, der benytter både figurative (fx violinbuer) og abstrakte afspejlinger af musikken. Sekvensen blev designet af bl.a. Oskar Fischinger, hvis ideer dog var lige et nummer for komplekse for Disney. Bachs Toccata og fuga i d-mol blev oprindeligt komponeret for orgel, men er her arrangeret for symfoniorkester af Leopold Stokowski (der iøvrigt arrangerede og dirigerede al filmens musik, som han også var med til at udvælge).
[redigér] Sekvens 2: Nøddeknækker-suiten af Pjotr Iljitj Tjajkovskij
Et lille fepige vækker et naturlandskab til live. Syv paddehatte danser en kinesisk dans. Blomster danser ballet på en vandflade. I vandet danser guldfiskene. En gruppe tidsler danser en russisk dans. Visne blade danser på vinden.
[redigér] Sekvens 3: Troldmandens lærling af Paul Dukas
Mickey Mouse har hovedrollen som troldmandens lærling, der fortryller et kosteskaft men mister kontrollen over situationen. Sekvensen blev oprindeligt lavet som selvstændig Silly Symphonies-kortfilm, men så fik Disney ideen til en længere film med sekvenser bygget over klassisk musik. Sekvensen optræder også i Fantasia 2000. Efter sekvensen løber Mickey Mouse op til dirigentpodiet og hilser på Stokowski.
[redigér] Sekvens 4: Sacre du printemps af Igor Stravinskij
Dramatisk men realistisk fremstiling af Jorden og livets skabelse fra stjernetåger, vulkanudbrud og floder af glødende lava til de første primitive væsner, kulminerende i dinosaurernes æra med jordskælv, tørke og voldsomme kampe på liv og død. Da filmen blev lavet, var det stadigvæk ret kontroversielt at tænke på livets opståen som et resultat af naturkrafter frem for guddommelig skabelse. I årevis blev Stravinskij-sekvensen brugt i amerikanske skoler til at vise livets opståen. Stravinskij besøgte Disney-studiet, mens Fantasia var i produktion, og var oprindeligt begejstret over alle aspekter af projektet, men da filmen ikke umiddelbart blev den forventede succes, begyndte han at omtale Fantasia som et makværk, der havde ødelagt hans musik.
[redigér] Sekvens 5: Pastoralesymfonien af Ludwig van Beethoven
Et besøg i antikkens Grækenland, befolket af mytologiske skabninger: Enhjørninge, kentaurer, flyvende heste (Pegasus), englebørn og to af Olympens guder: Vinguden Selenus/Bacchus (to figurer her forenet til én) og en skadefro, lynkastende Zeus. For et børnepublikum hører Beethoven-sekvensen til filmens højdepunkter. Og samtidigt har den visse elementer, der nok mest vil interessere et voksent publikum - de topløse kentaur-piger (designet af Freddy Moore) hører i alt fald blandt de frækkeste af alle Disney-figurer og ville være utænkelige i en nutidig Disney-tegnefilm. Alligevel er det filmens mest udskældte sekvens, idet dens nuttede stil ofte anses som uværdig både for græsk mytologi og Beethovens musik.
[redigér] Sekvens 6: Timernes dans af Amilcare Ponchielli
En ballet-parodi danset med stor, komisk alvor af strudse, flodheste, elefanter og alligatorer. Sekvensen er opdelt i fire scener - morgen, dag, aften og nat - med hver sin gennemførte, grafiske design-ide, og udgør på mange områder et af filmens kunstneriske højdepunkter. Sekvensens animator Norman Ferguson er bedst kendt for sin animation af Pluto. Musikken er hentet fra et balletindslag i Ponchiellis opera La Gioconda (1876).
[redigér] Sekvens 7: En nat på Bloksbjerg af Modest Musorgskij
Kæmpedæmonen Chernobog vågner på sin bjergtinde og fremmaner en ekspressionistisk hærskare af skeletter, hekse og andre gespenster. Da en kirkeklokke varsler daggryet, forsvinder han tilbage ind i sin bjergtinde. Chernobog er ikke, som Disney-studiets pr-folk engang hævdede, baseret på filmoptagelser af Bela Lugosi, men på optagelser af figurens animator, Bill Tytla.
[redigér] Sekvens 8: Ave Maria af Franz Schubert
Et religiøst optog af pilgrimme vandrer langsomt gennem et skovlandskab, der tager form af en katedral. Sekvensen er især berømt for sit meget lange, teknisk komplicerede slutskud, som tog ni fotografer tre døgn at filme med Disney-studiets enorme multiplane-kamera. Både Ave Maria-sekvensen og En nat på Bloksbjerg er designet af den danske kunstner Kay Nielsen.
[redigér] Tekniske noter
Fantasia har gennem årtierne været udsendt i adskillige versioner, idet Disney-studiet eksempelvis har fjernet to kentaur-figurer, der i dag ville blive betragtet som racistiske. I 1950'erne blev toppen og bunden af billedet fjernet for at få det til at passe med tidens nye, bredere filmformat. Desuden er filmen blevet slidt, og billederne er blevet rødlige. Billederne er også blevet en anelse skæve ved konverteringen fra film til dvd. I 1990 blev musikken genindspillet med moderne lydteknik, men man er siden vendt tilbage til at bruge den oprindelige Stokowski-indspilning.
[redigér] Se også
- Fantasia for andre betydninger.
- Fantasia 2000 for en nyere udgave.
