Fasan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Fasan, 2002.
Foto: Malene Thyssen |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Phasianus colchicus Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Fasanen (Phasianus colchicus) er en stor hønsefugl. Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konge og herremænd som et nyt jagtbytte.
Fasanen blev hurtigt udbredt til hele landet, idet en lang række godser indrettede udklækningsgårde (fasanerier) for dem. De blev ofte udruget af høns og efterhånden også af kalkuner. Efter nogle generationer lærte fasanen helt at klare sig selv, og fra 1840 har den ruget vildt i vort land. Der yngler cirka 250.000 - 300.000 par fasaner i Danmark.
Den er dog ikke altid helt populær blandt danske ornitologer, da de øvrige danske fugle har betalt en høj pris for dens plads i den danske fauna. Havørnen blev stort set udryddet, fordi den tog fasanerne. En kraftig jagt på ørne og falke generelt for at forhindre deres fangst af fasaner gjorde også at disse fugles mangfoldighed i Danmark faldt kraftigt.
Ikke kun i Danmark er fasanen blevet spredt ved udsætning. Den er nu også almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.
Fasanhanen (kok) vejer cirka 1.100 - 1.600 gram, hønen 800 - 1.300 gram. Hannen er meget farvestrålende og spraglet. Den har blåsort hoved og hals, og hovedets sider er røde. Ryggen er rødbrun med sorte og hvide bånd. Bugen er sort og brystet er kobberrødt. Halen er lang og brun. Fasankokken kan også have en hvid halsring. Hunnen er derimod mere dæmpet med en gråbrun farve med mørke pletter og bånd.
I Danmark er fuglen udbredt overalt, dog med hovedvægten på øerne og Østjylland. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretrækker åbne områder, eventuelt med spredte buske og hegn. I skoven findes den primært hvis der er "åbne" steder.
Fasanen spiser lidt forskelligt alt efter årstiden. Om sommeren kan insekter og andre smådyr udgøre en væsentlig del af føden, mens den om vinteren primært lever af plantefrø. Den spiser gladeligt frø fra både vilde planter og korn.
Indtil 1785 var der et fasaneri i Frederiksberg Have. I tilknytning hertil opførtes den endnu eksisterende Fasangård, og heraf har den stærkt trafikerede gade Nordre og Søndre Fasanvej sit navn. (Kilde: Jacob Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1883; optrykt 1977.)
Kategoriseringsmæssigt bliver fasanen opdelt i tre underarter
- Fasan (Phasianus colchicus colchicus)
- Ringfasan (Phasianus colchicus torquatus)
- Grøn fasan (Phasianus colchicus versicolor)
