Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ferdinand 1., tysk-romersk kejser (10. marts, 1503 – 27. juli, 1564) var en af de habsburgske kejsere, som i løbet af sit liv kom til at regere over Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.
Ferdinand blev født i Madrid som søn af Filip von Habsburg (1478–1506) og Joanna (1479–1555).
Ferdinand var bror til Karl 5., som senere blev tysk-romersk kejser, og Ferdinand fik i stedet skænket herredømmet over de habsburgske arvelande (svarer nogenlunde til nutidens Østrig og Slovenien). Den 25. maj 1521 giftede han sig med Anne af Bøhmen, (1503–1547), datter af kong Ladislaus og Anne de Foix. Han herskede hyppigt over kejserriget under sin brors fravær, og i 1531 blev han udnævnt til konge af romerne, hvilket gjorde ham til sin brors arving.
Efter Suleiman den Store havde besejret Ludwig 2., konge af Bøhmen og Ungarn og Ferdinands svoger, den 29. august 1526, blev Ferdinand den 24. oktober kåret som konge af Bøhmen mens kongeriget Ungarn blev genstand for en dynastisk strid mellem habsburgerne (med Ferdinand i spidsen) og tilhængerne af John Zápolya, fyrste af Transylvanien. Begge parter blev støttet af en vis del af adelen. Derudover støttede Suleiman Zápolya, mens Ferdinand blev støttet af sin bror Karl.
I 1529 lykkedes det for Ferdinands tropper at drive Suleimans tropper ud af hans hovedstad i Wien (belejringen af Wien), selvom Ferdinand allerede var flygtet fra Bøhmen. Først i 1533 underskrev Ferdinand en fredstraktat med det Osmanniske Rige, hvilket delte Ungarn op i en habsburgsk del i vest og John Zápolyas domæne i øst.
Efter Karl 5.s abdikation herskede Ferdinand over den europæiske del af det tysk-romerske rige (Østrig, Bøhmen og dele af Tyskland) som kejser mellem 1556 og 1564. Karl accepterede også at hans egen søn Filip ikke kom til at indgå i den tyske arvefølge, som i stedet gik til Ferdinands ældste søn Maximilian (1527–1576).
Ferdinand og Anne fik flere andre børn, blandt andre:
- Ferdinand (1529–1595)
- Marie (1531–1581). Gemalinde til Hertug Villiam 3. af Cleves.
- Johanna (1547–1578)
- Anna (1528 – circa 1590)
- Karl (1540–1590)
- Elisabeth
- Catharine
Ferdinand døde i Wien og er begravet i Skt. Vitus Katedralen i Prag.
Efterfulgte: Ludwig 2. |
Konge af Ungarn Konge af Bøhmen 1524-1533 |
Efterfulgtes af: Maximilian 2. |
Efterfulgte: Karl 5. |
Konge af Tyskland Også valgt som tysk-romersk kejser 1556-1564 |
Efterfulgtes af: Maximilian 2. |
Efterfulgte: Karl 5. |
Ærkehertug af Østrig 1556-1564 |
Efterfulgtes af: Maximilian 2. |
Efterfulgte: Karl 5. |
Regent af Steiermark, Kärnten og Krain 1556-1564 |
Efterfulgtes af: Ærkehertug Karl 2. |
Efterfulgte: Karl 5. |
Regent af Tyrol og videre Østrig 1556-1564 |
Efterfulgtes af: Ærkehertug Ferdinand 2. |