Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Karl V, *24. februar 1500 -†21. september 1558 var konge af Spanien fra 1516 og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519. Han blev født i Gent, Nederlandene, som søn af Filip 1. (den Smukke) af Kastilien og Johanne (den Vanvittige) af Spanien. I 1506 arvede han Østrig og Nederlandene efter sin fader, og allerede som 15-årig overtog han ledelsen af disse riger.

[redigér] Udenrigspolitik

I 1519 blev Karl desuden valgt til konge af Tyskland, efter at bedstefaderen, den habsburgske kejser Maximilian 1., var afgået ved døden. Samme år arvede han Spanien efter sin moder. I oktober 1520 blev Karl kronet i Aachen som konge af Tyskland, og han antog ved samme lejlighed titel af tysk-romersk kejser.

Fra 1521 udkæmpede Karl flere krige mod Frankrig, hvor Frans 1. også meldte sig som kandidat til kejserværdigheden. Det endte med, at Karl vandt opgøret i 1525 og en tid holdt Frans i fangenskab. 2 år senere angreb han Norditalien og Rom, da krigen var blevet genoptaget, og det endte med, at Paven blev fængslet og Rom plyndret.

Kort efter opstod der et nyt problem mod øst, hvor tyrkerne havde påbegyndt en belejring af Wien i 1529. Belejringen mislykkedes, men tyrkerne var gennem hele kejserens regeringstid en trussel.

[redigér] Indenrigspolitik

Et andet - og større - problem for Karl var Martin Luther, som omkring 1517 indledte en reformatorisk bevægelse i Tyskland. Mange bønder blev grebet af de nye tanker, og de rejste sig i 1524 mod deres gejstlige og verdslige herrer, men opstanden blev slået ned med hård hånd af fyrsterne. På rigsdagen i Worms i 1521 fik Karl Luther dømt fredløs.

Trosstridighederne udløste en serie krige i Tyskland, hvor Karl var nødt til gribe ind i sin egenskab af øverste landsherre. I 1547 besejrede han i første omgang de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støttede de nordtyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun (alle i Lorraine) til Frankrig.

Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrster. Karl blev efterhånden så frustreret over de stadige kampe, at han abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk del og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder, Ferdinand, som blev tysk-romersk kejser i årene 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2., hvorved Nederlandene kom på spanske hænder. Sine sidste år tilbragte ekskejseren i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558.

[redigér] Se også:

Efterfulgte:	Konger og kejsere af det Tysk-romerske rige fra 800-1806	Efterfulgtes af:
Maximilian 1. 1508-1519		Ferdinand 1. (1556-1564)