Forhindringsløb
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Atletikkens forhindringsløb afvikles som udgangspunkt over 3000 meter, det vil sige syv en halv omgang. I 35 forhindringer skal forceres, 28 bomme og syv gange over vandgraven. For ungdom og veteraner er distancen dog kun 2000 meter. Forhindringerne måler hver 91,4 centimeter (en engelsk yard), og i modsætning til eksempelvis hækkeløb står bommene fast, så man ikke vælter dem i tilfælde af nærkontakt.
Den danske rekord er på 8.23.56 og indehaves af Flemming Jensen, Frederiksberg IF. Den er sat tilbage i sommeren 1987. Siden har der ikke været nogle løbere i samme klasse i disciplinen, der er blevet domineret af folk som Peder Troldborg og Poul Grenå. Steen Walter, Sparta, forsøgte i 2006 at kvalificere sig til EM på 3000 mF, men uden held.
Globalt set dominerer de kenyanske løbere fuldstændig på 3000 meter forhindring,[Kilde mangler] selvom der står Qatar på det pas, som verdens bedste forhindringsløber i de seneste år, Saif Saaeed Shaheen har med rundt i verden. Shaheen hed oprindeligt Stephen Cherono og er født kenyaner, men for en stor sum penge valgte han som en række andre kenyanske løbere at skifte statsborgerskab.
![]() |
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |