Fredrik Bajer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Nobels fredspris 1908 |
Fredrik Bajer (født 21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved, død 22. januar 1922 i København) var en dansk forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.
Præstesønnen Bajer var officer i den danske hær og kæmpede som løjtnant i krigen i 1864 mod Preussen og Østrig. I 1865 blev han hjemsendt og flyttede til København, hvor han blev lærer, oversætter og forfatter. Hans hustru, Mathilde Bajer (f. Schlüter), var medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871.
I 1872 blev Bajer valgt til Folketinget for Det forenede Venstre, hvor han havde sæde indtil 1895. I 1891 var Bajer sammen med Henri Dunant initiativtager til det Internationale Fredskontor, som han var præsident for indtil 1907.