Fregatten Jylland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fregatten Jylland er verdens længste, nuværende træskib og er bygget på Orlogsværftet, hvor det løb af stabelen den 20. november 1860. Skibet var udstyret med en 2 cylindret liggende lavtryksmaskine (dampmaskine), der kunne give det samme hastighed ved skrue som ved sejl, nemlig 12 knob.
Skibet foretog 5 ture til Dansk Vestindien.
Fregatten Jylland deltog i Søtræfningen ved Helgoland den 9. maj 1864, hvor det blev ført af orlogskaptajn P. C. Holm.
I 1874 blev skibet indrettet til kongeskib for Christian IX, og foretog som sådan fra den 17. juli til den 31. august 1874 et togt til Island i anledning af tusindeårsfesten og indførelsen af begrænset selvstyre i den daværende danske koloni.
Fra den 1. juni til den 23. august 1876 foretog det danske og græske kongepar en tur til Skt. Petersborg ombord på skibet.
Efter en hovedreperation i 1883-85, blev skibet lagt op i 1885. Herefter fungerede det som eksercerskib frem til 28. april 1892, hvor det indrettedes til kaserneskib, hvilket det forblev indtil det udgik af flådens tal den 14. maj 1908.
Samme år blev skibet solgt til ophugning i Tyskland, men blev købt for 48.105 Kr. af et konsortium, der ikke mente at "helten" fra Helgolandskampen skulle lide så krank en skæbne. Det var meningen at indrette skibet som skoleskib, men det var allerede dengang i så dårlig stand at opgaven virkede uoverskuelig, hvorfor det fik monteret sit gamle skyts, samt korvetten Dagmars takkelage, og indgik i denne forfatning i Landsudstillingen i Århus i 1909 med en udstilling om hær og flåde.
Fregatten blev efterfølgende solgt til godsejer Einer Viggo Schou til Palsgård, og lå for anker ved Juelsminde frem til ejerens død i 1925, hvorefter skibet fik en noget omtumlet tilværelse.
I 1932 lå skibet således kølsprængt i flådens leje uden rigning.
Skibet kom i 1960 til Ebeltoft, hvor det blev restaureret og i dag ligger som museum.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Larsen, Kay. Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu, Nyt Nordisk Forlag, 1932.
- Officiel hjemmeside
![]() |
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |