Georg 1. af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Georg 1.

Georg 1. af Grækenland (24. december 1845 i det Gule Palæ, København – 18. marts 1913 (myrdet)) var konge af Grækenland 1863-1913.

Han fødtes som prins Vilhelm af Glücksborg (fra 1853 prins Vilhelm af Danmark). Han var søn af Christian 9. af Danmark og Louise af Hessen-Kassel. Han var broder til blandt andre Alexandra af Danmark, gift med Edvard 7. af Det Forenede Kongerige og Dagmar af Danmark, gift med Alexander 3. af Rusland.

På en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang syttenårige prins til konge af Grækenland. Tre måneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagter på ro på det sydlige Balkan.

Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne - en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte den gang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.

I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige. Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.

Han blev gift den 27. oktober 1867 med storfyrstinde Olga Konstantinowna Romanowa (1851-1926), broderdatter af zar Alexander 2. af Rusland.

Børn: