18. august
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
18. august er dag 230 i året i den gregorianske kalender (dag 231 i skudår). Der er 135 dage tilbage af året.
Agapetus dag. En 14-årig from romerdreng, som blev brændt på bålet, da løverne i Circus ikke ville dræbe ham omkring år 200.
Jul - August - Sep | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
28 | 29 | 30 | 31 | |||
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1700 - Den Korte Krig mellem Danmark og Sverige sluttes med en fredstraktat på slottet Travental i Holsten. Krigen var startet af Danmark, der ville have Gottorp med i kongeriget. Krigen endte dog med dansk nederlag, da traktaten fastslog, at Gottorphertugen havde ret til at holde hær, bygge fæstninger og indgå forbund med andre.
- 1804 - Byrådet i Køge syner det netop ombyggede rådhus - efter en ombygning, der var besluttet i 1795, og påbegyndt i 1803. Byrådet har en del kritik - især af den håndværksmæssige udførelse af snedkerarbejdet.
- 1858 - For første gang lykkes det at morse et telegram fra Amerika til Europa.
- 1871 - Det første tog kan køre gennem Alperne, da den sidste hånd lægges på Mont Cenis tunnelen, som forbinder Modena med Bardonnèche.
- 1877 - Asaph Hall opdager Mars-månen Phobos.
- 1913 - Det internationale fodboldforbund FIFA indfører en ny regel i fodbold - ved frispark skal modstanderen holde en afstand på 10 yards (9,15 meter).
- 1941 - Den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed.
- 1951 - En cyklon, der rammer Jamaica og Mexico, dræber 260.
- 1955 - En cyklon på USA's østkyst koster 400 livet.
- 1960 - Den amerikanske Food and Drug Administration giver tilladelse til en kombination af norethynodrel (syntetisk gestagen) og mestranol (østrogen) under navnet ”Enovid”. P-pillen er dermed født og sendes på markedet af medicinalvirksomheden G.D. Searle Drug. I Danmark godkendes p-pillen først i 1965.
- 1961 - Olieraffinaderiet i Kalundborg indvies.
- 1964 - Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege på grund af landets apartheid-politik. Først i 1992 deltager Sydafrika igen i en olympiade.
- 1966 - I Kina indledes Maos kulturrevolution, da forsvarsminister Lin Biao under et massemøde hilser på de første rødgardister.
- 1969 - På grund af faldende omsætning i butikkerne i Helsinge indfører man kys i stedet for rabat. Kunder, der ønskede det, kunne få et kys af ekspedienten efter afsluttet handel. De, der ikke ville kysses, fik et negerkys (en flødebolle). Omsætningen begyndte med det samme at stige.
- 1971 - Tuborg-direktør Viggo J. Rasmussen tvinges med pistol, giftsprøjte og bombetrusler af Frank Mouritzen til at udlevere 1,8 millioner kr. Røveren anholdes en måned senere.
- 1978 - Nakskov Skibsværft afskediger 800 af sine 1.900 ansatte.
- 1978 - Bokseren Jørgen "Gamle" Hansen mister sin Europamestertitel, da han i Villach i Østrig, diskvalificeres for et urent slag mod Joseph Pachler.
- 1988 - Hells Angels rockeren Jørn “Jønke” Nielsen idømmes i Østre Landsret 16 års fængsel for mordet på præsidenten for rockergruppen Bullshit, “Makrellen”, fire år tidligere. Bullshit-gruppen eksisterede ikke længere.
- 1988 - Et gidseldrama i Vesttyskland får en blodig afslutning på motorvejen uden for Bonn, da politiet åbner ild mod en bil med to kaprere, en kvindelig medhjælper og tre gidsler. Det ene gidsel bliver dræbt under ildkampen.
- 1989 - I Vestberlin sætter mexicaneren Arturo Barrios ny verdensrekord i 10.000 m løb med tiden 27.08,23 minutter. Det var 5/100 sekund hurtigere end den gamle rekord fra 1984.
- 1991 - Sovjetunionen kollapser. Præsident Michail Gorbatjov sættes i husarrest.
- 1996 - En molbo vinder 9.971.090 kr. i lotto - hvilket er dansk rekord.
- 1999 - I Parken i København spiller det danske fodboldlandshold 1-1 mod Holland i en venskabskamp.
- 2005 - Massiv strømafbrydelse på den Indonesiske ø Java. Op mod 100 millioner mennesker menes at være berørt.
[redigér] Født
- 1830 - Franz Josef 1. af Østrig, kejser (død 1916)
- 1917 - Caspar Weinberger, amerikansk politiker. (død 2006).
- 1933 - Roman Polanski, polsk filminstruktør.
- 1934 - John Nehm, dansk forfatter.
- 1937 - Robert Redford, (Charly Robert Redford Jr.) skuespiller i Santa Monica, Californien, USA.
- 1948 - Peder Kragerup, dansk kapelmester.
- 1952 - Patrick Swayze, skuespiller i Houston, Texas, USA.
- 1961 - Ester Brohus, dansk sangerinde.
[redigér] Dødsfald
- 1227 - Djengis Khan, Mongolsk hærsker.
- 1276 - Pave Hadrian V
- 1503 - Pave Alexander 6. (født 1431).
- 1559 - Pave Paul IV (f. 1476)
- 1850 - Honoré de Balzac, fransk forfatter (født 1799).
- 1990 - Grethe Ingmann, sangerinde (født 1938).