George 4. af Det Forende Kongerige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georg IV af Storbritannien, (engelsk: George IV George Augustus Frederick, tysk: Georg IV. August Friedrich). Georg IV blev født den 12. august 1762, død 26. juni 1830.
Prinsregent 1811-1820. Konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af kongeriget Hannover fra 1820 til 1830. Georg IV var medlem af det tyske fyrstehuset Hannover.
Han var Georg III's ældste søn og regerede som prinsregent, mens faderen var syg.
Han giftede sig med Maria Anne Fitzherbert i december 1785. Da hun var katolik, kunne ægteskabet ikke godkendes efter tronfølgelovene.
Han giftede sig for anden gang i 1795. Denne gang med sin kusine Caroline af Braunschweig. De kunne ikke lide hinanden, og de levede adskildt med nogle få dage som undtagelse. På trods af dette fik de datteren Charlotte Augusta, prinsesse af Wales i 1796.
Datteren døde i barselsseng i 1817, og Georg stod uden tronarvinger. Derfor brugte han sin magt som prinsregent til at beordre sine ugifte brødre til at afbryde samlivet med deres veninder. I stedet skulle brøderne gifte sig med yngre prinsesser. Riget skulle have en en ny tronarving efter Charlotte Augustas død.
Dronning Caroline blev udelukket fra kroningen i 1820. Dette blev opfattet som en stor skandale.
Georg IV døde i 1830 og blev efterfulgt af sin yngre broder Vilhelm IV.