Godfred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Gudrød Vejdekonge kaldes i dag for Godfred, hvilket er en fordanskning af det latinske navn "Guthfridus", som nævnes i franske årbøger. Det latinske "Guthfridus" er en oversættelse af det nordiske navn "Gudrød". Oversættelsen skyldes, at den sagnfigur, som han er opkaldt efter, hedder noget forskelligt på forskellige sprog. (Henholdsvis faderen til den nordiske Sigurd Fafnersbane og Siegfrieds fader i Nibelungenlied). Godfred var danernes konge fra 804 til 810. Hans slægtskab med tidligere konger kendes ikke. Vejde- betyder: jagt. Man ved ikke, hvorfor han havde dette tilnavn.

[redigér] Franske årbøger

Godfred dukker først op i kilderne år 804, da han ankom med sin flåde og hele sit kavalleri til grænsen mellem kongeriget og sakserne i Sønderjylland, hvor han udvekslede gesandter med Karl den Store. Rimeligvis har han da været en ny konge, som krævede en ny fredsaftale, da freden mellem stater på den tid var personlige aftaler imellem herskerne. Godfred angreb obodriterne i 808 og indtog bl.a. handelscenteret Reric, hvorefter han deporterede handelsfolkene til Hedeby, og han har ifølge de frankiske årbøger bygget Dannevirke, hvilket dog ikke er rigtigt ifølge dendrokronologiske dateringer. Men han kan have fornyet brystværnet og portene på den eksisterende vold, uden at man i dag vil kunne spore det. Det ville være logisk at gøre dette, fordi frankerne var så stor en trussel. Det fremgår af årbøger, at Godfred var konge over Vestfold^{[Kilde mangler]} og var konge af Skåne foruden Jylland.

Godfred støttede sakserne mod Karl den Store, men det kom aldrig til en direkte konfrontation mellem de to herskere.

Angrebene på obodriterne resulterede i en krise i forhold til frankerne, da kejseren sendte en hærstyrke mod nord. En forhandling i 809 mellem Godfred og Karl den Stores udsendinge førte ikke til nogen enighed, og Godfred angreb derpå friserne i 810 med en flåde på 200 langskibe. Senere sejlede flåden hjem, og senere fik man efterretninger om, at han var blev myrdet af en af sine undersåtter. Han efterfulgtes på tronen af sin brorsøn Hemming.

[redigér] Nordiske Sagn

I følge de nordiske sagn, var Gudrød søn af (eller efterkommer) Budle og gift med Åse, som var datter af kong Harald, som også nævnes som en tidligere konge i de franske årbøger. Det var Åses skosvend, som dræbte Gudrød med et spyd, netop da han stod på landgangsplanken, hvor hans mænd ikke kunne beskytte ham.

Se ellers Saxo 8.16.3