Hannibal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Buste fundet i Capua, med stor sandsynlighed en fremstilling af Hannibal fra hans egen levetid

Hannibal (247 f.Kr.-183 f.Kr.) var en hærfører fra det antikke Kartago, der bedst er kendt for sine bedrifter i den anden puniske krig, hvor han førte en hær delvis bestående af elefanter fra Spanien over Pyrenæerne og Alperne og ind i det nordlige Italien i 218 f.Kr. En romersk invasion af Afrika anført af Scipio Africanus i 204 f.Kr., tvang Hannibal til at vende tilbage til Afrika, hvor Scipio besejrede ham ved Zama i 202 f.Kr..

Hannibal havde det problem, at han ikke kunne få bystyret i Kartago til at bevilge ham de fornødne ressourcer til at opbygge en tilstrækkelig slagkraftig hærstyrke til forsvar mod romerne.

Scipio var yngre end Hannibal og meget inspireret af Hannibals taktiske krigsførsel. Under slaget ved Zama undgik han såvidt muligt den direkte konfrontation med Hannibals elefanter og gik istedet til angreb på infanteriet, som var blevet Hannibals svageste punkt.

På grund af en svag hærstyrke og en fjendtlig hærfører, der kendte hans militære taktik, måtte Hannibal til sin store skuffelse lide sit første militære nederlag.

Efter krigen styrede Hannibal Kartago i flere år, indtil romerne tvang ham i eksil i 195 f.Kr. Han tog ophold i byen Gortyn på Kreta, men blev tvunget til at rejse til Seleukideriget, hvor han gik i tjeneste hos Kong Antiochus III. Hannibal måtte også forlade Antiochus og endte hos Prusias I i Armenien, men romerne fortsatte et pres for at få ham udleveret, og derfor begik Hannibal selvmord i 183 f.Kr.

Hannibal betragtes ofte som en af de bedste hærførere i historien - side om side med navne som Alexander den Store, Julius Cæsar, Djengis Khan og Napoleon.