Harry Potter og fangen fra Azkaban
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler romanen. For filmen, se Harry Potter og Fangen fra Azkaban (film)
Harry Potter og fangen fra Azkaban er den tredje roman om Harry Potter skrevet af J.K. Rowling. Bogen er filmatiseret under samme titel.
Bogen handler om Harry Potter og hans bedste venner Hermione og Ron og deres tredje år på Hogwarts. Fra fængslet Azkaban er der undsluppet en massemorder, og dementorer fra Azkaban er kommet til Hogwarts for at beskytte eleverne. For at komme på udflugt til den nærliggende landsby Hogsmeade sammen med de andre, får Harry af Fred og George et magisk røverkort, og ved hjælp af dette og sin usynlighedskappe finder Harry ud af en masse om gamle venner og fjender.
[redigér] Handling
Bogen starter med Harry Potter på sit værelse om natten, hvor han laver lektier i al hemmelighed. Han modtager ugler fra Ron, Hermione og Hagrid. Ron sender ham et avisudklip hvor der står at Weasley-familien har vundet et lotteri og taget på ferie i Ægypten. Som fødselsdagsgave sender Ron et Luskometer der skal afsløre skjulte farer og snyd. Hermione sender et brev fra Frankrig hvor hun er på ferie, hendes gave er et sæt af redskaber til at vedligeholde sin kost
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |