Ægypten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Bilady, Bilady, Bilady

Hovedstad

Kairo
30°3′ N 31°14′ E

Største by Kairo

Officielle sprog

Arabisk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Hosni Mubarak
Ahmed Nazif

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Storbritannien
28. februar 1922

Areal
• Total
• Vand (%) 1.001.450 km² (nr. 29)
0,6

Indbyggertal
• 2006 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 78.887.007 (nr. 15)

78,8/km² (nr. 93)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
91,69 mia. USD (nr. 49)
4.200 USD (nr. 106)

Valuta Ægyptisk pund (EGP)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+2)
(UTC+3)

Internetdomæne

.eg

Telefonkode +20

Kort over Ægypten

Ægypten eller Egypten er et land primært i Afrika, Sinaihalvøen ligger dog i Asien. Grænselandene er Israel, Gazastriben, Sudan og Libyen. Ægypten har en lang historie bag sig med en kultur, som har påvirket både den jødiske og den græske civilisation og følgelig også den romerske. I dag er Islam den dominerende religion i Ægypten. Ægypten er et af de vigtigste medlemmer af Den Arabiske Liga.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
- 1.1 Historiske byer
- 1.2 Pyramiderne
2 Geografi
- 2.1 Vigtige byer
3 Demografi
4 Kilder
5 Se også
6 Oversigtslister

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Ægyptens historie og Det gamle Ægypten

Værktøj og andre arkæologiske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 f.Kr. dukker en dominerende politisk og religiøs kultur op.

Historikerne opdeler almindeligvis den ægyptisk civilisation i disse perioder:

Den prædynastiske periode
De tidligste dynastier, 1.-2. dynasti, 2575-2134 f.Kr.
Det gamle Rige, 3.-6. dynasti, 2134-2040 f.Kr.
Det mellemste Rige, 12.-14. dynasti, 2040-1640 f.Kr.
Det nye Rige, 18.-19. dynasti, 1550-1070 f.Kr.

Mellem de tre sidstnævnte perioder opererer man med hhv. Første Mellemperiode (9.-11. dynasti) og Anden Mellemperiode (15.-17. dynasti). I disse mellemperioder er landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer

Den sene Periode
Persertiden
Den græsk-romerske Periode, 340 f.Kr. - 30

I år 639 erobrer araberne Ægypten fra det byzantinske rige og introducerer dels det arabiske sprog og dels Islam. Kunsten begynder igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrer det shiitiske dynasti, Fatimiderne, Ægypten og etablerer Kairo som sin hovedstad. Dette styre varer til 1171, hvor Saladin erobrer Ægypten og slår det sammen med Syrien. Desuden konverteres Ægypten til Sunni-Islam. I 1250 gør mamelukkerne, der oprindelig er kommet til Ægypten som krigsfanger, oprør og vinder magten. Under deres styre bliver Ægypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 bliver Kairo erobret af sultan Selim I, som reducerer Ægypten til en provins i det Osmanniske Rige.

Det ottomanske styre består indtil 1798, hvor en fransk ekspedition under ledelse af en ung officer ved navn Napoleon Bonaparte invaderer Ægypten. Formålet er at blokere den engelske adgang til Indien. I slaget ved Abukir i 1798 tilintetgør englænderne de franske styrker, som må forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse får dog stor indflydelse på Ægyptens fremtid som følge af kontakten med vesten.

Efter Muhammad Ali Pasha begynder det at gå tilbage med økonomien på trods af åbning af Suezkanalen i 1869, bygget med fransk hjælp. Da det kniber med tilbagebetaling af udenlandske lån, tvinges Ægypten i 1875 til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjælper englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør.Det ender med, at England sætter sig på magten i Ægypten og udnævner en engelsk administrator. I 1922 afsluttes protektoratet med, at Ægypten bliver et monarki under kong Fuad. I 1937 efterfølges han af kong Farouk, og de engelske tropper trækker sig ud af Ægypten bortset fra Suez området.

Efter krigen vokser de nationalistiske følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtager hæren kommandoen og tvinger kong Farouk, som mest er blevet kendt for sin playboytilværelse, til at træde tilbage. I 1953 afskaffes monarkiet, og Ægypten bliver en republik med general Muhammad Naguib som landets første præsident.

I 1954 tvinger oberst Gamal Abdel Nasser Naguib til at træde tilbage og bliver selv præsident. Da vesten afviser at finansiere den ønskede Aswandæmning, nationaliserer Nasser Suezkanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderer Ægypten. Efter pres fra USA, Sovjetunionen og FN må de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden vokser til skyhøjde.

Nasser dør i 1970 og efterfølges af sin vicepræsident, Anwar Sadat. I november 1977 tager Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge Jerusalem og tale i Knesset (det israelske parlament). Den endelige aftale underskrives den 26. marts 1979 i Washington. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerer Ægypten og Israel diplomatiske forbindelser - til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden.

Så stor er forbitrelsen, at Sadat i 1981 bliver dræbt af muslimske fundamentalister. Hans efterfølger Hosni Mubarak opfylder den indgåede fredsaftale, men kritiserer kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Ægyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Ægypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere markedsorienteret med liberalisering og privatisering.

Pyramiderne

[redigér] Historiske byer

Deir el Medina

[redigér] Pyramiderne

Ægypten er kendt for sine pyramider, hvoraf Keopspyramiden er den største med en højde på ca. 150 meter. Det har længe været et mysterium, hvordan ægypterne for mange tusinde år siden kunne konstruere disse enorme bygningsværker, og et godt kendskab til matematik har været en forudsætning.

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Ægyptens geografi

Feluk på Nilen

Ægypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til Gazastriben og Israel, mod nord til Middelhavet, mod vest til Libyen, mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km². Klimaet giver yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, Katharinabjerget (eller Sinai-bjerget) 2.642 meter over havet ligger i den sydlige del af Sinai ørkenen. Ægypten har kontrollen over den næsten 200 km lange Suezkanal, den korteste søvej mellem Det Indiske Ocean og Middelhavet.

Landet består af fire større geografiske regioner, Nildalen og deltaet, Den arabiske ørken, Den libyske ørken og Sinaiørkenen. Nildalen er godt 1.530 km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred, nord for Edfu typisk 8-16 km. Fra Kairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare delta. Den arabiske ørken er en udvidelse af Sahara. Den indeholder kun få oaser og er stort set ubeboet. Den nubiske ørken er en højslette, som fortsætter ind i Sudan. Sinai-halvøen er også en ørken.

Nilen, Ægyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver Herodot kaldte Ægypten for "Nilens gave" omkring 450 f.Kr. Nilen er med sine 6.500 km verdens længste flod. Den kan besejles så langt sydpå som Aswan, hvor den første katarakt ligger. Aswan High Dam har skabt en reservoir - "Lake Nasser" eller "High Dam Lake" - som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor oversvømmelse betød masser af vand til vanding og følgelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai-halvøen. Ca 35% af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: majs, hvede, ris, byg, sukkerrør, kartofler, løg mv. Hertil kommer en særdeles stor bomuldsproduktion samt alle former for frugt. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Ægypten importere næsten halvdelen af sine fødevarer.

Nogen har kaldt Ægypten for "Nilens gave".

Olie er Ægyptens mest værdifulde eksportvare, efterfulgt af bomuld og bomuldsprodukter. Turisme, drift af Suezkanalen samt indtægter fra ægyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Ægypten har siden 1930 været den betydeligste producent af arabiske film til biograf og TV. Det bør også nævnes, at Kairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse.

[redigér] Vigtige byer

Abydos, Alexandria, Aswan, Asyut, El-Mahalla, El-Kubra, Gizeh, Hurgharda, Luxor, Kairo, Kom Ombo, Port Safaga, Port Saïd, Sharm el-Sheikh, Shubra el-Khema, Suez, Zagazig.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Ægyptens demografi

De fleste ægyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, der fulgte efter den muslimske erobring i det 7. århundrede, blandet med den oprindelige befolkning. Knapt halvdelen af befolkningen på 70 millioner (2002) er bønder - fellah på arabisk. De ægyptiske koptere, et kristent mindretal, udgør ca 6%. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. Nubierne syd for Aswan har antaget den arabiske religion og kultur, men de ældre taler stadig nubisk indbyrdes. Nomaderne i ørkenområderne er typisk af arabisk afstamning. Der findes endvidere et lille berbisk mindretal i de vestlige oaser.

Det officielle sprog er arabisk. Det koptiske sprog bruges efterhånden kun i den kirkelige liturgi. Ca 94% af ægypterne er sunni-muslimer. Der er selvfølgelig også små grupper af græsk ortodokse, romersk-katolske, armeniere og jøder, især i byerne. Ægypten har en stor befolkningstilvækst. I 1995 var ca 40% af befolkningen under 15 år. Den årlige befolkningstilvækst udgjorde i 1990-erne 2,3%. Det betyder, at befolkningstallet stiger med 1½ million om året. Omkring 99% bor i Nildalen eller i deltaet. Det beboede areal udgør ca 35.000 km², svarende til Danmark minus Sjælland.

I 1940-erne var ca 80% af den ægyptiske befolkning analfabeter. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50%. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "al-Azhar" i Kairo, verdens ældste universitet, grundlagt i 970, varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Ægyptens største.

[redigér] Kilder

Aerenlund.dk

[redigér] Se også

	Wikimedia Commons har medier relateret til: Ægypten

[redigér] Oversigtslister

Den Arabiske Liga

Lande i Afrika

1. Ligger delvis i Asien

Lande i Asien

1. Ligger delvist i Europa. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern. 4. Ligger delvist i Afrika

Koordinater: 26° N, 30° Ø

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../%C3%A6/g/y/%C3%86gypten.html"

Kategorier: Asiatiske lande | Afrikanske lande | Mellemøsten | Ægypten