Hector Berlioz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hector Berlioz (11. december 1803 – 8. marts 1869) var en fransk komponist.

Han er en hovedskikkelse i fransk romantik og en af pionererne i programmusik. Hans mest kendte værk er Symphonie fantastique.

Hans farverige klangfulde værker rystede datidens musikliv, selv om han dannede grundlaget for den moderne orkesterteknik.

Skrev også 3 operaer: Benvenuto Cellini, Trojanerne og Beatrice og Benedict. 4 symfonier: Symphonie fantastique opus 14 fra 1831, Harold i Italien, Romeo og Julie og Symphonie funèbre et triomphale. 6 ouverturer: Bl.a. Romersk karneval opus 9 fra 1844, Kong Lear, Korsaren. Korværker: Te Deum, Requiem opus 5 fra 1837, L'enfance du Christ og Fausts fordømmelse Rakoczy march fra 1846), Nuits d'été "Sommernætter" opus 7 fra 1841.

Hans musik slog ikke igennem i Frankrig medens han levede, og han måtte leve af at være musikkritiker, samt som ansat ved biblioteket ved konservatoriet i Paris. Han var også en stor dirigent og besøgte alle de vigtige musikalske centre i 1800-tallets Europa for at dirigere egne værker.

Berlioz' skribentvirksomhed udmøntede sig i en række opsamlingsbind, Voyage musicale, 2 bd. (1844), A travers chants (1862), samt de posthumt udgivne Mémoires. Hans Grand traité d'instrumentation et d'orchestration modernes (1844) var i mange år efter dens udgivelse hovedværket i studiet af orkestrering og instrumentation.

Denne biografi om en komponist er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.