Helmuth Nyborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Helmuth Nyborg (født 1937) er en dansk professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet. Han forsker især i sammenhængen mellem hormoner og intelligens og har bl.a. arbejdet med at øge intelligensen hos piger med Turners syndrom ved at give dem østrogen-tilskud. Nyborg er en kontroversiel figur i offentligheden, da han forsvarer videnskabelige teorier om arvelighed af intelligens og at der er en sammenhæng mellem køn og intelligens.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forskning
Nyborg hævder, at der eksisterer en generel intelligens, kaldet g, og at denne er 60-80 % arvelig, hvilket så vidt vides er korrekt[Kilde mangler]. Baseret på bogen The Bell Curve hævder han, at der er forskelle mellem menneskeracer i generel intelligens, og baseret på egen og andres forskning hævdede han i 2003, at mænds generelle intelligens er ca. 5 IQ-point højere end kvinders, hvilket udløste et ramaskrig. Oprindeligt cirkulerede tallet 27% i medierne, men det skyldtes en journalists misforståelse af en korrelationskoefficient på 0,27. Studiet blev udgivet i et videnskabeligt tidsskrift i 2005, hvor der i resuméet angives 3.8 point[1]. I 2006 blev denne forskning kritiseret for at være mangelfuld og fejlbehæftet omend ikke beviseligt uredelig af et udvalg nedsat af Aarhus Universitet bestående af tre professorer[2] (se her):
- Statistikeren Jens Ledet Jensen fra Århus
- Niels Keiding fra København
- Jan-Eric Gustafsson fra Göteborg
Nyborg blev derefter "fritstillet" fra Aarhus Universitet, hvilket medførte, at en række internationale forskere og professorer skrev til dekan Svend Hylleberg for at protestere mod fritstillelsen af Nyborg[3].
Desuden offentliggjorde otte professorkollegaer fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet et kritisk brev, der var sendt til dekanen i protest mod Nyborg's behandling[4].
[redigér] Arvehygiejne
Nyborg hævder også, at mødre med lav IQ får børn tidligere og i større antal end andre kvinder[Kilde mangler]. Det ville i så fald medføre, at personer med lav IQ efterhånden kommer til at udgøre en stadigt større del af befolkningen. Han foreslår, at man kan undgå dette ved frivillige eller ufrivillige ordninger, der tilskynder kvinder med lav IQ til at få færre børn end nu, eller kvinder med høj IQ til at få flere børn end nu. Disse udmeldinger har ledt til massiv kritik for at støtte eugenik, også kaldet arvehygiejne.
Helmuth Nyborg har lavet beregninger over 5 generationer for at vurdere den nedadgående tendens, som iøvrigt er observeret både i Norge og Danmark for nyligt[Kilde mangler]. Den mest udbredte opfattelse er dog at den målte intelligens er steget igennem de sidste generationer – den såkaldte Flynn-effekt[5].
[redigér] Eksterne henvisninger
- Professor kritiseres for uredelighed af professorudvalg
- H. Nyborg (2003): Sex difference in g. Pp. 187-222 i H. Nyborg (ed.), The scientific study of general intelligence: Tribute to Arthur R. Jensen. Amsterdam: Pergamon.
- Dagbladet Politiken: Næse til omstridt forsker
- Faklen, Race-læren på psykologi, nr. 1, 1996 efterår.
- Sappho, Uvelkommen intelligensforskning
[redigér] Noter
- ↑ Helmuth Nyborg, "Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status", Personality and Individual Differences, 39(3):497-509, 2005 august
- ↑ Jan-Eric Gustafsson, Jens Ledet Jensen, Niels Keiding, Report by "sagkyndigt udvalg til bedømmelse af Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens", Aarhus, 2006 marts 2006.
- ↑ Kim Hundevadt, "Forskere: Professor offer for heksejagt," Jyllands-Posten, 2006 august 19.
- ↑ Kim Hundevadt, "Comeback til Nyborg", Jyllands-Posten, 25. august 2006.
- ↑ Ian J. Deary, Intelligence. A Very Short Introduction, Oxford University Press, 2001.