Hukommelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hukommelse er et begreb som dækker over evnen til at gemme informationer i et system. Disse informationer kan senere hentes frem og bruges i en sammenhæng, enten direkte eller bearbejdede. Eksempler på medier til lagring af hukommelse, kan være hjerne, ram, rom og harddisk.
Man kan opdele hukommelsen i tre stadier:
- Indkodning eller skrivning, hvor informationen gemmes.
- Lagring, hvor den gemte information bliver opretholdt.
- Genkaldelse eller læsning', hvor den lagrede information fremkaldes.
[redigér] Hjernens hukommelse
Hjernens hukommelse studeres af for eksempel psykologer og neurologer. Man skelner ofte mellem korttidshukommelse, langtidshukommelse og sensorisk korttidshukommelse. Korttidshukommelse kaldes af og til også arbejdshukommelse (men betegnelserne skifter lidt). Hjernestrukturen hippocampus har en vigtig funktion i langtidshukommelsen. De tre typer hukommelse har forskellig kapacitet og varighed.
Den sensoriske korttidshukommelse er stor og kortvarig, afhængig af sansesmodalitet. Synets hukommelse, der kaldes ikonisk korttidshukommelse, måles i millisekunder, men omfatter alt hvad man har set i en meget kort tidsperiode. Arbejdshukommelsen omfatter ca. 7+-2 objekter, er meget kortvarig og tillader øjeblikkelig genkaldelse. Langtidshukommelsen er langvarig og har i praksis ubegrænset kapacitet.
Langtidshukommelsen kan yderligere deles op:
- Procedural hukommelse er tavs viden. Det vil sige hverdags-viden om f.eks. bevægelsesmæssige færdigheder som for eksempel at spille tennis. Det dækker også over priming, og klassisk betingning. Denne type hukommelse er ubevidst.
- Deklarativ hukommelse, der især er bevidst
- Semantisk hukommelse er for eksempel viden om at 'Paris er hovedstaden i Frankrig'. Kaldes også generisk hukommelse.
- Episodisk hukommelse er erindring om egne oplevelser (autobiografisk hukommelse)
[redigér] Immunsystemets hukommelse
I forbindelse med immunitet der er opstået efter sygdom eller vaccination kan man tale om at immunsystemet har lagret information om det sygdomsfremkaldende element.
