IB Diploma Programme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel vedrører emnet International Baccalaureate |
|
|
|
International Baccalaureate (IB) Diploma Programme et et uddannelsesprogram undervist i enten engelsk, fransk eller spansk som svarer til en almindelig, dansk gymnasiel uddannelse. Den varer 2 år og svarer til 2. og 3.g. Derfor tilbyder mange danske gymnasier et for-år, Pre-IB, der skal lære eleverne det, det forventes at man kan, når man starter på IB Diploma og desuden udvider elevernes ordforråd på undervisningssproget, så de er rustet det det videre uddannelsesforløb.
IB Diploma er opbygget, så eleverne har store muligheder for at vælge de fag, der interesserer dem. Der skal vælges ét fag fra hver af følgende grupper:
1) Modersmål - dansk i de fleste danskeres tilfælde
2) Fremmedsprog - f.eks. engelsk, tysk eller spansk
3) Individ og samfund - f.eks. historie, psykologi eller geografi
4) Eksperimentel naturvidenskab - f.eks. fysik, biologi eller kemi
5) Matematik og computervidenskab - f.eks. matematik, hverdagsmatematik eller computerprogrammering
6) Kunst - f.eks. musik, billedkunst eller drama
I stedet for gruppe 6, kan man vælge endnu et fag fra gruppe 2, 3 eller 4. Derudover undervises i faget Theory of Knowledge, der handler om, hvordan man lærer, og hvordan man kan være sikker på, at noget er rigtigt.
Udenfor skoletiden skal eleven udføre CAS. Det er engelsk og står for Creativity, Action, Service. Det betyder, at man i ca. 50 timer skal være kreativ, være fysisk aktiv og arbejde frivilligt uden løn. Hvis dette krav ikke opfyldes indenfor et halvt år efter sidste eksamen, er uddannelsen ikke gennemført.
IB Diploma er adgangsgivende til alle universiteter i hele verden.
I øjeblikket tilbyder 10 danske gymnasier IB Diploma. I alt tilbyder 1464 skoler IB Diploma.