Spansk (sprog)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spansk (sp. castellano eller español) er et romansk sprog, der tales af omkring 352 millioner mennesker, primært i Spanien og Amerika (1999). Spansk er således det tredje- eller fjerdemest udbredte sprog i verden.
Sproget spansk stammer oprindelig fra latinske dialekter, der spredte sig fra nordspanske provinser sydpå til Castillien, hvor sproget gradvis udviklede sig til at dominere som handels- og regeringssprog. Senere blev sproget spredt til Amerika via opdagelsesrejsende og kolonitidens udsendte administratorer.
Sprogets spanske navn udgør et politisk problem. Mange spansktalende spaniere kalder deres sprog for español. De fleste spaniere som taler andre sprog, kalder spansk for castellano (castiliansk). I spanske skoler er det officielle navn hyppigere castellano end español, primært fordi der er mange regioner, som har to modersmål - castellano og det regionale sprog (catalansk, baskisk eller galicisk), der også er "spanske" sprog (hvilket på ingen måde betyder, at de er dialekter). På den anden side foretrækker folk i nogle latinamerikanske lande ordet castellano, fordi español mere fremstår som en nationalitet end navnet på sproget. Danskere kalder sproget spansk, mens castiliansk er en dialekt, som tales i den spanske region Castilien.
[redigér] Eksterne henvisninger
EU's officielle sprog |
dansk | engelsk | estisk | finsk | fransk | græsk | italiensk | lettisk | litauisk | maltesisk | nederlandsk | polsk | portugisisk | slovakisk | slovensk | spansk | svensk | tjekkisk | tysk | ungarsk |
Traktatsprog |
irsk |
Sprog med lokal officiel status, der ikke er EU-sprog |
baskisk | catalansk | frisisk | galicisk | letzeburgisk | walisisk |