ICANN
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ICANN er en forkortelse for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers og er et non-profit selskab stiftet med det formål at formidle en række Internet-relaterede opgaver gennem uddelegering til andre organisationer, f.eks. IANA, Internet Assigned Numbers Authority. ICANN rapporterer til og opererer på direkte foranledning af USA's regering, hvilket til stadighed giver stor bekymring rundt omkring i verden - blandt andet i EU-landene.
Blandt ICANNs opgaver kan nævnes tildeling og håndtering af domænenavne og IP-adresser. Aktuelt set beskæftiger ICANN sig primært med introduceringen af nye TLD'er. Det tekniske arbejde ICANN varetages primært af IANA, hvorimod moderorganisationen ICANN hovedsagligt beskæftiger sig med politik.
Paul Twomey er på nuværende tidspunkt President/CEO i ICANN (siden 27. marts 2003. Vint Cerf er i øjeblikket formand i ICANN Board of Trustees.