Jakob 6. af Skotland og 1. af England
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jakob 1. af England (James) (født 19. juni 1566, død 27. marts 1625) var søn af Marie Stuart og Darnley. Som Jakob 6. var han konge over Skotland fra 1567 til sin død, under formynderskab af flere jarler. Efter Foreningen af kronerne blev han ligeledes konge af England fra 1603 - 1625. Han var den første monark fra Huset Stuart efter at den sidste tudor regent, Elisabeth I døde uden arving. Han var ivrig katolik, men støttede den anglikanske statskirke, hvilket førte til det katolske oprørsforsøg krudtsammensværgelsen. Til den anden side blev han upopulær, da han ikke hjalp protestanterne i Trediveårskrigen.
Han var meget despotisk, og nærede overdrevne forestillinger om kongemagten og sin egen videnskabelige indsigt. Henrik 4. af Frankrig kaldte ham "den viseste nar". Dog var han forsigtig nok til aldrig åbenlyst at udfordre parlamentets rettigheder.
Jakob blev i 1589 gift med Christian 4.s søster, Frederik 2.s datter, Anna.
| Efterfulgte: | Engelske regenter | Efterfulgtes af: |
| Elizabeth 1. 1558-1603 |
Karl 1. 1625-1649 |
