Jeg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeg'et, for en filosofisk se personlig identitet. Jeg'et. Individets bevidste oplevelse af sig selv i relation til miljøet. Jeg'et er det, der - sprogligt eller reelt - adskiller et menneske fra et andet.
I psykoanalysen er det individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Overjeg'et
Overjeg'et er menneskets moralske side. Det har en kontrollerende og dømmende funktion, der tvinger Jeg'et til at bekæmpe instinktmæssige impulser, som kan hidrøre fra Id'et.Det er ifølge Sigmund Freud barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere.
[redigér] Jeg'et
Jeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer således, at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Jeg'et ikke noget, jeg identificerer mig med.
[redigér] Id'et
Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet.
[redigér] Filosofisk forståelse af jeg'et
Udover en psykologisk og psykoanalytisk forståelse af jeg'et bruges begrebet i en fagfilosofisk kontekst. Her har jeg'et traditionelt betegnet den kerne i forhold til hvilke, al bevidsthed centrerer sig. F.eks. Immanuel Kants begreb om det transcendentale jeg, eller Edmund Husserls forståelser af jeg'et som bevidsthedspol eller selv-nærvær. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jeget ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan kaldes en ikke-egologisk bevidsthedsteori.
