Psykologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig psykologi, og ikke f.eks. parapsykologi eller newage filosofi.
Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer. Psykologi refererer også til anvendelsen af denne viden indenfor forskellige områder af menneskelivet, f.eks. indenfor behandling og lindring af psykiske lidelser.
Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psyche ("sjæl") og -λογία -ologi ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjælen eller læren om sjælelivet.
[redigér] Psykologiens historie
 |
Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det 19. århundrede. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, i det psykologien på den ene side kan betragtes som et vidensfag og på den andens side som et professionsfag.
Den moderne psykologi som vidensfag tilskrives ofte oprettelsen af William Wundts psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling. Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af filosofien, og filosoffen William James beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav Principles of Psychology.
Psykologien som professionsfag tilskrives ofte Sigmund Freud, en tysk-jødisk neurolog. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af hysteriske patienter, udviklede han psykoanalysen som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for terapier der primært baserede sig på samtale. Samtaleterapier er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser.
De to historiske oprindelser af psykologien er stadig betydningsfulde. På danske universiteter undervises der f.eks. på bacheloruddannelsen primært i psykologi som vidensfag, med hovedvægt på almenpsykologiske emner, mens der på kandidatuddannelse primært undervises i professionsfag, med hovedvægt på anvendt psykologi. På Københavns Universitet var psykologi f.eks. i perioden 1968-1999 opdelt i Psykologisk Laboratorium og Institut for Klinisk Psykologi.
[redigér] Psykologien i Danmark
|
Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
Psykologi blev indført som fag ved Københavns Universitet under navnet Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i 1886. Psykologisk Institut på Århus Universitet oprettedes i 1968.
[redigér] Psykologiens metoder og videnskabsteori
|
Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
Psykologisk forskningsmetode kan overordnet deles op i kvantitative og kvalitative metoder.
Den mest kendte psykologiske interventionsmetode er samtaleterapi, som også er den mest udbredte psykoterapi-form. Af andre former for psykoterapi, der ikke baserer sig primært på samtale, kan nævnes legeterapi og adfærdsmodifikation, der f.eks. anvendes i arbejdet med børn, hvis sprog endnu ikke er fuldt udviklet. Eksponeringsterapi, hvor klienten langsomt eksponeres for noget angstfremkaldende, er et andet eksempel på en psykoterapiform, der ikke primært er baseret på samtale. Psykologiske interventionsmetoder er ikke begrænset til psykoterapi. Rådgivning, supervison og coaching er eksempler på psykologiske metoder, der ikke er rettet mod behandling af psykisk lidelse, men snarere har et fagligt eller personligt udviklende formål.
[redigér] Kritik
|
Dette afsnit er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
For kritik af specifikke psykologiske teorier/teoretikere se venligst disse.
[redigér] Relaterede fag
Psykologien har områder til fælles med Psykiatri og Humanbiologi. Psykologi grænser op til en række andre andre fag, f.eks. filosofi og pædagogik.
[redigér] Psykologiske discipliner
Mængden af psykologiske discipliner er, trods psykologiens korte historie, enorm. Disciplinerne kan opdeles meningsfuldt på flere måder. Herunder er de opdelt i almene og anvendte hoveddiscipliner og mere snævre underdiscipliner, men denne opdeling kan ikke betragtes som entydig.
[redigér] Akademisk (almen) psykologi
- Kognitionspsykologi beskæftiger sig med tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens.
- Neuropsykologi studerer sammenhænge mellem hjernen og psykologiske processer som adfærd og tænkning. Demens og erhvervede hjerneskader er klassiske forskningsområder, men neuropsykologien beskæftiger sig i høj grad også med normale psykologiske processer.
- Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv. Freuds strukturelle model af personligheden med et 'overjeg', et 'jeg' og et 'det' er et eksempel på en personlighedpsykologisk teori.
- Socialpsykologi handler om forholdet mellem individ og samfund med vægt på emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed. Et af de mest kendte socialpsykologiske eksperimenter er "Milgrameksperimentet", der blev udført af Stanley Milgram i 1961. Her påviste Milgram, at en forsøgsperson nemt kunne tvinges til at udsætte andre mennesker for livsfarlig tortur, alene fordi de fik at vide af en autoritet (forsøgslederen), at det var nødvendigt.
- Udviklingspsykologi beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig igennem sit livsforløb. Traditionelt har udviklingspsykologien især beskæftiget sig med børn og unge, men forandringer i hele livsforløbet er i stigende grad fokus for udviklingspsykologisk teori.
[redigér] Anvendt psykologi
- Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger med psykologiske aspekter af arbejdsliv og organisationsteori, f.eks. optimale arbejdsforhold, stress og organisationsudvikling.
- Klinisk psykologi beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske problemer. Klinisk psykologi omfatter også studier af årsagerne til psykiske problemer.
- Pædagogisk psykologi undersøger pædagogiske fænomener, som læring, motivation og socialisation.
[redigér] Andre psykologiske discipliner (alfabetisk)
- Adfærdsgenetik
- Communitypsykologi
- Evolutionær psykologi
- Etologi
- Gerontopsykologi
- Gruppepsykologi
- Retspsykologi
- Massepsykologi
- Psykometri
- Psykopatologi
- Sexologi
- Sprogpsykologi
[redigér] Centrale psykologiske begreber (alfabetisk)
Herunder følger en liste over nogle af psykologiens centrale begreber, der anvendes i en bred vifte at teorier og skoledannelser. For mere specifikke teoretiske begreber, henvises til de enkelte teorier og/eller teoretikere.
[redigér] Psykologiske skoledannelser
Psyken er et meget bredt videnskabeligt genstandsfelt. Måske derfor har psykologien, trods sin relativt korte historie, produceret et væld af skoledannelser, der har skiftende udbredelse gennem tiden.
Herunder gives en (ufuldstændig) alfabetisk ordnet liste over væsentlige psykologiske skoledannelser.
- Kognitiv psykologi
- Psykoanalyse
- Analytisk psykologi
- Humanistisk psykologi
- Behaviorisme
- Systemisk psykologi
- Tilknytningsteori
[redigér] Fremtrædende psykologiske tænkere (alfabetisk efter efternavn)
- Sigmund Freud
- William James
- Carl Gustav Jung
- Heinz Kohut
- Abraham Maslow
- Ivan Pavlov
- Jean Piaget
- Carl Rogers
- B. F. Skinner
- Daniel Stern
- Lev Vygotskij
[redigér] Psykologiuddannelser i Danmark
Det er muligt at uddanne sig til Cand. psych. og dermed erhverve retten til at kalde sig psykolog på tre danske universiteter: Københavns Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet. Derudover undervises der også i faget psykologi på Roskilde Universitetscenter. Danmarks Pædagogiske Universitet har en uddannelse til Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, der dog ikke som den tidligere Cand. pæd. psych.-uddannelse giver ret til at kalde sig psykolog.
Udenfor universitetsregi undervises der i også i psykologi. Gymnasierne har således et psykologifag, ligesom psykologiske fag er populære på aftenskoler og højskoler. På et stort antal private psykoterapeutuddannelser undervises der ligeledes i psykologi.
[redigér] Se også
- Psykolog
- Psykosyntese - Roberto Assagioli
- Lignende emner
[redigér] Ekstern henvisning
- International PSY Congresses
- Psykologi Gratis bøger og artikler om psykologi, filosofi og sociologi på Teorier.dk
- Theory of Human Sciences (ppt)
