Judas Iskariot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel handler om Judas Iskariot, der forrådte Jesus. I Bibelen findes flere andre personer, som heder Judas: Judas Makkabæer, Judas, Jakobs broder, Judas Thaddæus, Judas fra Galilæa og Judas Barsabbas.

Judas Iskariot, bibelsk skikkelse og en af Jesu tolv apostle, der ca. 33 e.Kr. forrådte Jesus ved at udpege ham for de romerske myndigheder. Om hans endeligt fortælles dels at han hængte sig selv (Matt. 27,5), dels at han "styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud" (ApG. 1,18). Judas indtager også en fremtrædende rolle i det såkaldte Judasevangelium, hvor han fremhæves frem for de andre apostle som den eneste, der virkelig forstår Jesu budskab.

Judas Iskariot har i tidernes løb stimuleret fantasien og været ophav til digtning, billedkunst og megen folkelig fortælling. Mange forfattere har med fantasiens hjælp søgt at finde motivationen for hans handling. I kunsten afbildes Judas ofte klædt i gult – farven, der symboliserer fejhed og forræderi.

Navnet Judas er en græsk udgave af det hebræiske navn Juda. Iskariot kan betyde "manden fra Kerijjot" (en by i Judæa) eller det kan tænkes at være en forvanskning af det latinske sicarius "knivstikker" - sikarierne var en jødisk modstandsbevægelse, der forsøgte at drive romerne ud af Judæa. Denne tolkning er imidlertid problematisk, da sikarierne først dannedes i 40'erne eller 50'erne e.Kr.

Et reb som opbevares i en kirke i Rom siges at være en del af det hvormed Judas hængte sig.