Jugoslavien i krigsåret 1941
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jugoslavien i krigsåret 1941
Her er en lille uddrag af årets krigshændelser.
6. april 1941 starter angrebet på Jugoslavien uden krigserklæring.
Tidligt om morgenen starter et massivt bombardement af Beograd som foregår i flere bølger og som fortsætter dagen efter, mens der over grænserne kører motoriserede tropper ind i Jugoslavien.
De tyske tropper rykker ind i Jugoslavien med 24 divisioner, de italienske tropper rykker ind med 22 divisioner, og de ungarske tropper rykker ind med 5 divisioner (da de tyske tropper marcherer ind i byen Zagreb bliver de af kroaterne hilst som befriere).
10. april Kroatien løsrives fra Jugoslavien, og general Kvaternik proklamerer Kroatien selvstændig, og der dannes en kroatisk regering med fascisten Ante Pavelić som "Poglavnik" ("Fører") for Den Uafhængige Stat Kroatien (Nezavisna Država Hrvatska, kendt som NDH)
13. april tyske tropper besætter Beograd.
15. april Hitler og Mussolini anerkender NDH som selvstændig stat med Ante Pavelić som "Fører".
17. april underskrives den jugoslaviske kapitulation, og hermed opløses Kongeriget Jugoslavien. Dette, samt de tyske troppers indmarch fører til oprør, og kongen med ca. 200 funktionærer flygter i eksil til London og befolkningen bliver overladt til deres egen skæbne.
18. april kapitulerer kongens hær.
22. april begår tyskerne massakre i byen Panćevo.
24. april Bulgarske tropper besætter (efter Jugoslaviens opløsning) dele af Thrakien og Makedonien.
18. maj udråbes den italienske hertug af Spoleto til Konge af Kroatien.
15. juni Kroatien tiltræder Tremagtspagten.
27. juni dannes i Beograd generalstab for de jugoslaviske folks partisanenheder, hvor Tito bliver valgt til kommandant.
4. juli afholdes historisk møde i Beograd hvor der besluttes at der skal rejses væbnet modstand i hele Jugoslavien.
7. juli i byen Bela Crkva starter væbnet modstand i Serbien.
13. juli i byen Čevo starter væbnet modstand i Monte Negro.
20. juli begå tyskerne massakre i byen Čaćak.
22. juli i byen Kamnik starter væbnet modstand i Slovenien.
27. juli i byen Drvar starter væbnet modstand i Bosnien og Hercegovina og i byen Srb starter væbnet modstand i Kroatien.
11. oktober i byen Prilep starter væbnet modstand i Makedonien.
I juli måned bliver medlemmerne i Palanac gruppen fra den 2 Šumadija partisanske enhed og medlemmer af KPJ (Den Jugoslaviske Kommunist parti) komiteen henrettet i byen Smederevska Palanka.
17. august fem partisaner bliver hængt i bydelen Terazije i Beograd.
31. august befris den lille mineby Stolivo ved Krupnj af partisangruppen fra byen Valjevo.
I midten af september var en godt del af landet befriet. Der var muligt at rejse til fods fra Adriaterhavet og tæt til Beograd ved at undgå de store byer. På en strækning af over 150 km kørte den partisanske jernbane. I løbet af 2 måneders modstand lykkedes der partisanerne at erobre: 2 tanks, 43 motorkøretøjer, 10 kanoner, 10 minekastere, 399 maskingeværer, 1000 geværer og flere ammunitionsdepoter. Fjendens tab i kampene var: 5600 døde og cirka 5800 tilfangetagne soldater og officerer, og det var et hårdt slag mod fjenden i kampens første måneder. Dette førte til at fjenden begyndte med terrorhandlinger mod den civile befolkning.
30. september begå tyskerne massakre i byen Šabac. 15. oktober bliver 5700 indbyggere henrettet i byen Kraljevo og 6000 indbyggere i byen Maćva.
21. oktober blev 7000 indbyggere (kun skolebørn og gamle mennesker) henrettet i byen Kragujevac. Drabene på dem varede i 8 timer (den dag i dag kan myndighederne ikke garantere for tyskernes sikkerhed hvis de kommer til byen), og fra området bliver 22.000 mennesker ført til forskellige KZ lejre i Kroatien, hovedsageligt til KZ lejren Jasenovac.
Ved slutningen af 1941 var der omkring 100.000 som kæmpede i de partisanske enheder.
26. oktober Tito mødes med den tidligere general fra kongens hær Dragoljub Mihajlović (bedre kendt som Draža Mihajlović) for drøftelse af fællesaktioner mod fjenden. (Draža Mihajlović var anfører af de kongetro soldater som blev kendt under navnet Četnk. Ordet "četnik" kommer fra den serbokroatiske ord "četa" som betyder "enhed" (militærenhed). Tjetnikerne blev senere berygtede ligesom de kroatiske Ustaša for grusomheder overfor deres egen befolkning).
27. oktober fra den partisanske våbenfabrik i byen Užice leverer partisanerne ifølge aftalen til tjetnikerne 500 geværer og 25.000 patroner, men for dage derefter var disse våben brugt under angreb mod partisanerne i denne del af landet.
Byen Užice og den befriede område fik navnet Užićka Republika, hvor livet, på trods af krigen forsatte ligesom organiseret selvstyrende kommune med alle organer af det nye folkestyre. Forretningerne var åbne, grøntmarkedet fuldt, og i alle værksteder, især dem som lavede tøj og fodtøj, arbejdede man i døgndrift. Efter 2 måneder frit liv i den befriede område kom der til tragedie: først i våbenfabrikken og derefter fulgte et kraftigt angreb fra besættelsesmagten og tjetnikerne.
Ved en eksplosion i fabrikken døde cirka 200 arbejdere samt 90 kvinder og børn som var i gemmestedet. Senere blev der bekræftet af besættelsesmagten at der var tale om sabotage. I de 2 måneder fabrikken var i gang blev der produceret: 15.600 geværer, 2.700.000 gevær patroner, 90.000 pistol patroner, 3000 maskingevær rør og 18.000 håndgranater.
22. december dannes den 1. selvstændige militærenhed som frit kunne slå til hvor den ville. Enheden bestod af rutinerede kæmper fra partisanenheder fra Serbien og Monte Negro.
[redigér] Se også
[redigér] Kilde
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)
