Kamikaze
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Kamikaze (flertydig). (artikler, som begynder med Kamikaze)
Kamikaze (神風, かみかぜ) betyder "guddommelig vind" på japansk. Oprindeligt blev udtrykket brugt om en kraftig storm, der 1281 udslettede Kublai Khans flåde, og dermed reddede Japan fra invasion. Under anden verdenskrig blev det genoplivet som navn for de selvmordspiloter, den japanske kejser sendte i krig. Under anden verdenskrig var shinto statsreligion i Japan, og kejseren havde guddommelige rettigheder og kunne derfor påkalde sig den slags.