Kirkeskat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkeskat er et beløb, som medlemmerne betaler til Folkekirken. Kirkeskatten er den moderne form for tidligere tiders tiende.
Man kan diskutere, om navnet "kirkeskat" er præcist.
- På den ene side er beløbet reelt et medlemskontingent, fordi det kun betales af folkekirkens medlemmer.
- På den anden side har kirkeskatten egenskaber, som er typiske for en skat og ikke for et medlemskontingent:
-
- Den er ikke et fast beløb, men en procentsats af indkomsten, beregnet på ganske samme vilkår som andre personskatter.
- Den opkræves af det danske skattevæsen.
Folkekirken betaler ikke direkte noget for skattevæsnets arbejde med at opkræve kirkeskat. Dette arbejde indgår i det komplicerede væv af gensidige ydelser mellem stat og kommuner på den ene side og folkekirken på den anden side.
Skatteprocenten varierer imellem 0,42 og 1,51 procent fra kommune til kommune. Dette er en høj kirkeskat i forhold til andre lande.
Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |