Folkekirken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folkekirken er den danske statskirke og samtidig den største kristne kirke i Danmark. Folkekirken fastsættes i grundloven som en evangelisk-luthersk kirke. Ca. 83,0% af indbyggerne i Danmark er (pr. 1. januar 2006[1]) medlemmer af folkekirken, men under 5% af disse går til gudstjeneste på ugentlig basis. Medlemstallet i folkekirken er svagt faldende, og der er således blevet 7,3 procentpoint færre medlemmer - svarende til 153.000 personer - fra 1985 til 2003 [2].
Indtil reformationen vandt indpas i Danmark i 1536 havde den romersk-katolske kirke været stort set enerådende, men med protestantismens komme konfiskerede staten kirkerne og deres besiddelser, og der blev i overensstemmelse med reformationens principper oprettet en statskirke med kongen som øverste autoritet. Indtil 1849 var denne statskirke den eneste tilladte religion i riget, men med grundlovens vedtagelse blev der indført religionsfrihed og i samme ombæring udskiftede man betegnelsen statskirke med folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal. Under denne ordning er monarken ikke længere formelt kirkens overhoved, men skal dog stadig være medlem af folkekirken.
Ifølge Grundlovens §66 skal folkekirkens forfatning ordnes ved lov, men selv om det har stået i Grundloven i over 150 år, er det endnu ikke sket. Årsagen skal formentlig findes i politikernes generelle mangel på lyst til at blande sig i folkekirkens interne anliggender.
Man bliver ved sin dåb automatisk medlem af folkekirken og forbliver medlem resten af livet, med mindre man skriftligt melder sig ud eller konverterer til et andet trossamfund.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Organisation og økonomi
Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet, og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen synode, men når det er nødvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i tolv stifter, hver under ledelse af en biskop (heraf én på Grønland og én på Færøerne). Disse tolv stifter er igen underinddelt i 111 provstier, 1340 pastorater og 2200 sogne, hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 sognepræster, og sognene bestyres af 2200 menighedsråd med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer.
Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken. Den blev indført i 1920 efter at den hidtidige tiende var blevet afskaffet med tiendeafløsningen. Derudover modtager folkekirken årligt et beløb fra den danske stat, hvorved også ikke-medlemmer er med til at finansiere driften af folkekirken. Modsat finansierer folkekirkemedlemmer opgaver for det offentlige, idet sognet har en sognepræst, der er kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Det vil sige, at han og/eller kordegnen udfører personregistreringsopgaver for det offentlige, også vedrørende ikke-folkekirkemedlemmer.
Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I 2004 var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til Folkekirkens Fællesfond, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et statstilskud på 704 mio. kroner (knap 12%).
De fleste kirkebygninger er selvejende, men i 2003 fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.
[redigér] Kirkens funktioner
Ud over de normale gudstjenester på søn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer:
- dåb
- konfirmation (bekræftelse af dåben)
- bryllup
- begravelse
Derudover varetager folkekirken civilregistreringen (dvs. registrering af ting som fødsel, navneskifte, død) for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer, pånær i Sønderjylland, hvor dette arbejde udføres af kommunerne. Her blev det nemlig overført fra kirken til kommunerne i 1873, mens området hørte under Prøjsen.
4. maj 2005 meddelte kirkeminister Bertel Haarder, at der ville blive oprettet et nyt centralt kontor til civilregistrering under staten, som svar på kritik af, at man som ikke-kristen var nødsaget til at henvende sig til kristne institutioner for fx at få registreret en barnefødsel.
[redigér] Bekendelsesskrifter
I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således:
- Den apostolske trosbekendelse
- Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
- Den athanasianske trosbekendelse
- Den augsburgske bekendelse
- Luthers lille Katekismus
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
 |
Minibusruten Danmark Danmark | Folkekirken | Færøerne  |
