Klarinet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien. Ordet stammer fra italiensk, den sidste stavelse, -et, betyder lille, og clarino betyder trompet; de tidligste klarinetter havde en lyd, der mindede om lyden af en trompet.

Klarinetten startede som et lille instrument, skalmejen. Man ved ikke meget om dette instrument, udover at det sandsynligvis er en udspringer af blokfløjten. Skalmejen havde et mundstykke, der tilsvarer klarinettens, men havde ingen registerklap, så skalmejen havde et toneregister på omkring halvanden oktav. Omkring 1700 tilføjede en tysk instrumentmager (Johann Christoph Denner) en registerklap til skalmejen og skabte derved den første klarinet. De første klarinetter spillede bedst i mellemlejet og var ikke velegnede til at spille i det dybe register. Man fortsatte derfor med at lave skalmejer til at spille de dybe toner, og det dybe register kaldes derfor stadig skalmej-registeret (fransk: chalumeau).

Den næste udvikling i klarinetten var udviklingen af de moderne registerklapper. Tidlige klarinetter dækkede klapperne med filt, og der slap derfor lidt luft ud hele tiden, og antallet af klapper skulle derfor holdes lavt for at holde tonerne rene. I 1812 udviklede en russisk klarinetspiller og opfinder, Ivan Müller, en ny type klap, der var dækket af læder. Læderklapperne var lufttætte, og man kunne derfor tilføre klarinetten langt flere klapper. Han designede en klarinet med syv fingerhuller og tretten klapper. Dette gjorde klarinetten i stand til at spille i langt flere tonelejer, med næsten samme lethed.

Den sidste væsentlige udvikling blev kreeret af Hyacinthe Klosé i 1839. Han flyttede rundt på klarinettens klapper og kunne derfor lave et væsentlig mere simpelt fingersystem på sin klarinet, kaldet Boehm-systemet - systemet er opkaldt efter Theobald Boehm, en fløjtemager, der havde skabt det mere simple system til fløjter (systemet fungerer anderledes til fløjter, men Klosé var så inspireret af dette system i kreationen af sin klarinet, at han valgte at opkalde systemet efter Boehm).

Klarinetter er lavet af specielt udvalgte træsorter, typisk grenadille og andre sorter af dalbergia-familien, dog er begynderinstrumenter af og til lavet af plast eller syntetisk harpiks. Instrumentet har et enkelt rørblad, der sættes i vibrationer ved musikerens blæs.

Klarinetten er det blæseinstrument, der har det største toneregister. Tonerne dannes i fire meget forskellige registre:

• det dybe register (skalmej-registeret), der har en meget blød klang
• mellemlejet
• overblæsningsregisteret, der har en klar, lys klang.
• det høje register, der sjældent anvendes til andet end dramatiske effekter (og dixieland-musik).

Klarinetten er det eneste træblæseinstrument, der er udboret som et cylindrisk rør; tværfløjter, oboer og fagotter er alle koniske (tragtformede).