Kong Skorpion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kong Skorpion er en af de første Ægyptiske konger vi kender til. Han tilhører den før-dynastiske periode, somme tider kaldet »dynasti 0«. Hans kongetid formodes at ligge indenfor tidrummet 3150-3050 f.v.t.

Vi kender Kong Skorpion fra ét eneste stykke sten, et delvist ødelagt køllehoved fundet i Nekhen i samme grube hvor også Narmers berømte køllehoved og palet er fundet. Der er ikke på køllehovedet nogen skrift vi kan tyde. Kongen er afbilledet én gang. Han bærer Øvre Ægyptens hvide krone, og er i færd med at udføre en ritual handling med en hakke. Foran hans ansigt er afbiledet en skorpion og en blomsterlignenede figur. Det må være hans navn. Da vi ikke kan læse skriften, kalder vi ham »Kong Skorpion«.

Det er muligt at han kun var konge over Øvre Ægypten, men han kan også have været konge over hele Ægypten. Vi ved ikke hvordan den anden side af køllehovedet har set ud.

Køllehovedet har symboler for sejr over både ydre og indre fjender. Det er fristende at tænke sig at han har erobret Nedre Ægypten, eller har påbegyndt denne erobring, der så er blevet fuldført af en efterfølger, som meget vel kunne være Narmer. Men vi ved det ikke.

Vi kender intet til hans familieforhold.

Skorpions køllehoved viser at både den hvide krone, som symbol på herredømmet over Øvre Ægypten, og de ni buer, som symbol på Ægyptens fjender, går helt tilbage til før hieroglyffernes tid.