Kovalent binding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Begrebet kovalent binding benyttes inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Groft sagt danner metaller og ikkemetaller ionbindinger og ikke kovalente bindinger, men da forskellen i elektronegativitet mellem to sådanne atomer kan være mindre end 2, kan disse forbindelser have en vis kovalent karakter. I realiteten er overgangen mellem kovalent binding og ionbinding således meget glidende.
Selve sammenbindingen i en kovalent binding skyldes at atomerne danner et fælles elektronpar der skaber et negativt elektrisk ladet område, der tiltrækker de to atomers positivt ladede atomkerner.
Kovalente bindinger deles op i henholdsvis polære og upolære bindinger: Ved en forskel i elektronegativitet mellem de to atomer på mere end 0,5 forskydes elektronskyen i retning af det mest elektronegative grundstof, og bindingen betragtes dermed som polær. Grænsen er dog udtværet og det er ikke altid sikkert at klassificere bindinger ud fra forskellen i elektronegativiteten for de involverede atomer.
Upolære molekyler blandes dårligt med vand og danner en separat fase oven på vandet (såfremt densiteten er lavere end vands ved den pågældende temperatur). Dette ses f.eks. i forbindelse med madlavning, hvor olien lægger sig som søer på vandoverfladen.
