Krigen mod terrorisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed.
Informationerne kan blive ændret hurtigt som begivenheden skrider frem.

Amerikanske marineinfanterister i Afghanistan.

Krigen mod terrorisme, også kaldet kampen mod terror, er en global kampagne ledet af USA og dets nærmeste allierede med det formål at neutralisere internationale grupper anset for at bedrive terrorisme. Indsatsen er primært rettet mod radikale islamistiske terrorgrupper, specielt de med tilknytning til al-Qaida, og mod lande som støtter eller beskytter terrorister. Krigen mod terrorisme blev sat i gang som følge af terrorangrebet den 11. september 2001.

Krigen mod terrorisme foregår i blandt andet i Afghanistan, Filippinerne, Indonesien, Irak, Israel og Rusland.

USA udpegede i 2002 Iran, Nord Korea og Irak til at indgå i det de kaldte ondskabens akse. Efter det amerikansk-ledede angreb på Irak er sidstnævnte blevet fjernet fra kategorien. Sammen med lande som Libyen, Syrien og til tider også lande som Cuba og Venezuela, omtales disse af USA som lande der støtter terrorisme. Det er bekræftet at Nord-Korea er i besiddelse af atomvåben og også Iran mistænkes for at have et atomvåbenprogram.

[redigér] Kritik af krigen mod terror

Mange menneskerettighetsorganisationer har kritiseret krigen mod terror, fordi de mener den fører til at staterne som fører krigen støtter udemokratiske regimer som er deres taktiske allierede, og fordi der sker brud på menneskerettighederne i fængslerne hvor påståede terrorister tilbageholdes hemmeligt, uden dom eller tilgang til en forsvarsadvokat.

Senest har Amnesty i Danmark kritiseret USA, for angiveligt fortsat at holde fangerne på Guantanamo basen under nedværdigende forhold. Amnesty kritiserede også for brug af hvad Amnesty kalder for tortur samt bortførelse af statsborgere blandt andet fra Italien, for at afhøre dem i lande uden for Europa.

I USA mener et stigende antal politikere at dele af krigen mod terror, som for eksempel loven homeland security act, undergraver amerikanske borgers grundlovsbestemte rettigheder og truer demokratiet.

Derfor har præsident Bush haft vanskeligheder med at skaffe det flertal han ønsker for at få denne delvist tidsbegrænsede lov fornyet.