Løkken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Løkken er et gammelt fiskerleje men er i dag en travl turist- og ferieby. ; Den var indtil kommunalreformen (2007) en af hovedbyerne i Løkken-Vrå Kommune. Byen har 1.495 indbyggere, og er nu en del af Hjørring Kommune. Løkken ligger i Jammerbugten ved Vesterhavet, sydvest for Hjørring og nord for Aabybro.
De ældste bosættelser i Løkken er fra slutningen af 1600-tallet, men derefter udviklede byen sig til en vigtig ladeplads for handelen mellem Vendsyssel og Sydnorge, hvor korn, smør og kød blev byttet med træ og jern. Der findes stadig pakhuse fra denne skudehandel, der varede til omkring 1900.
Løkken blev også en vigtig fiskerby, og var i perioder den 3. største ved Vestkysten. Omkring 1950 var der omkring 50 både, der blev trukket op på stranden. Fiskermiljøet med mole, bådeplads, signalmast, tjæreplads og redningshuset, der nu er museum for kystfiskeri, eksisterer endnu, men der er kun er få fiskere tilbage.
Der er adgang for biler på den brede sandstrand, hvilket er medvirkende til at tiltrække turister.
[redigér] Seværdigheder
- Løkken Museum
- Kystfiskerimuseet
[redigér] Eksterne henvisninger
Koordinater: 57° 22' 12" N 9° 42' 54" Ø