Vendsyssel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vendsyssel, egn i Nordjylland, udgør med sine ca. 3000 km² størstedelen af Nørrejyske Ø mellem Skagerrak og Kattegat. Egnen adskilles mod vest fra Hanherred ved en linje fra Tranum Klitplantage mod sydøst gennem Ulvedyb.
Vestkysten præges af sandstrand med en bagvedliggende klint; dog når istidsaflejringerne visse steder, f.eks. ved Lønstrup og Hirtshals helt frem til havstokken. Siden 1930'erne er den forhen meget øde klitzone blevet bebygget med store sommerhusområder som f.eks. ved Blokhus og Løkken. Skagens Odde med den store vandreklit Råbjerg Mile er et marint klitlandskab i særklasse. Østkysten syd for Frederikshavn kendetegnes ved et lavt og smalt klitbælte, en del strandenge, hvis afgrænsning mod havet, som f.eks. ved Aså, består af smalle laguner bag sandbarrierer. Vendsyssels sydlige del består af vide sletter dannet af Litorinahavet; sletterne omkranser flere isolerede bakkepartier med istidsaflejringer. På sletterne er der siden jernalderen dannet moser, hvoraf den største er højmosen Store Vildmose. Egnens centrale dele udgøres af morænebakker med randmorænen Jyske Ås som den mest markante. Denne omgives af yoldiaflader, som er marine aflejringer fra slutningen af sidste istid. Under den landhævning, som har fundet sted siden istiden, har lange, vandrige åer såsom Uggerby Å og Voers Å eroderet sig ned i terrænet.
Især ved overgangen mellem terrænelementerne findes mange gamle gårdbebyggelser; enkeltgårde har været hyppigere i Vendsyssel end i det øvrige Danmark.
I landsdelen tales endnu sine steder dialekten vendelbomål
Vendsyssel er inddelt i seks herreder:
[redigér] Etymologi
Vendsyssel kaldes hos Adam af Bremen (ca. 1075) Wendila, hos Ælnoth (ca. 1100) Wendel, i den islandske litteratur Vendill. Afledt heraf er folkenavnet wændlar, vendelboer, som også indgår i sysselnavnet. I Kong Valdemars Jordebog (ca. 1231) Wændlesysæl, Wendelsysel, Wændil, som er afledt af roden i verbet vende. Antagelig oprindelig navnet på Limfjorden (den snoede) og derefter navn på landskabet nordfor.
[redigér] Historie
I den ældste tid synes betegnelsen Vendsyssel at have været brugt om hele landskabet nord for Limfjorden. Sysseltinget var i Hjørring. Da Kong Valdemars Jordebog blev til, omfattede syslet det gamle Hjørring Amt undtagen Øster Han Herred, der hørte under Thysyssel, samt Kær Herred. Ved middelalderens slutning var det senere amt fordelt på følgende større len: Han herred, Aalborghus med Horns og Hvetbo herreder, Åstrup med Vennebjerg og Jerslev, Sejlstrup med Børglum herred. Indtil 1660 skete en del forandringer. Horns herred var selvstændigt 1560-63, men kom da atter under Aalborghus, hvortil også Han herred blev lagt 1602. Efter 1660 var området fordelt på Aalborghus, Åstrup og Sejlstrup amter, samt Børglum amt, således at lensinddelingen i det store hele blev bevaret. Åstrup og Sejlstrup amter blev lagt sammen med Børglum amt 1671, og fra 1714 havde disse samme amtmand som Aalborghus amt. 4. september 1793 oprettedes Hjørring Amt, som kom til at omfatte alle herreder i Vendsyssel på nær Kær herred, Øster Han herred samt Læsø, som på grund af sit tilhørsforhold til biskoppen i Viborg var blevet lagt ind under amtmanden på Hald. I gejstlig henseende lå øen under Viborg bispedømme indtil 1844, da den blev lagt ind under Aalborg Stift, hvortil også hele den øvrige del af amtet hørte fra gammel tid.
