Løvfældende
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene hvert efterår. Løvfældning er en tilpasning til nicher, hvor risikoen for energitab og udtørring overstiger gevinsten ved at opretholde blade med fotosyntese.
Planter kan af samme grund være løvfældende i både varme og kolde egne. Det er påvist, at vinteren påvirker planterne som en tørkeperiode. Derfor svarer vinterløvfald ganske til tørtidsløvfald.
Visse stueplanter, som normalt er stedsegrønne, kan reagere med løvfald, hvis åndingstabet overstiger fotosyntesegevinsten (i kombinationen: stuevarme og svagt dagslys). Et velkendt eksempel er Birke-Figen (Ficus benjamina) (= Stuebirk).
