Blad (plantedel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Blad.

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt.

Illustration af et blads tværsnit. Det luftfyldte Spongy mesophyll er her næringsstoffet CO₂ diffunderer ind og optages. Herfra sendes plantens affaldsstof O₂ ud og diffunderer væk. CO₂ og O₂ diffunderer via plantespalterne stoma.

Et blad fra planter er en struktur eller organ, som normalt er specialiseret til at lave fotosyntese. Kaktusblade f.eks. er dog for det meste omdannet til nåle, vistnok uden fotosyntese.

Blade er typisk flade og tynde. Det gør, at solens lys kan komme godt ind i vævet, og at cellernes grønkorn ikke skygger så meget for hinanden. Nåletræers blade er omdannet til nåle og de har fotosyntese.

Fordelen ved bladets flade form er også, at det har godt termisk kontakt med luften. Solen bager i solskin med en energi på ca. 1000 J/m²/Sek (solarkonstanten).

En anden fordel er, at bladene bremser vinden og fremmer luftopblandingen via turbulens. Det er bl.a. derfor at levende hegn er bedre end vedligeholdeseskrævende "dødt" hegn. Det koster dog planterne dyrt, at det forholder sig sådan. Forsøg i vindtunnel har vist, at der er en betydelig dynamisk opdrift, når blade udsættes for blæst, og den gør, at træer og buske mister grene i storm.

I de fleste planter er bladene også stedet, hvor respiration, transpiration og guttation foregår. Nogle blade kan lagre energi kemisk og vand (sukkulenter) og har i visse planter også andre formål.

Bladenes gasudveksning sker spontant (ved diffusion) gennem små 10 μm lange åbenbare spalter, som på latin kaldes stoma (ental) og stomata (flertal). Stoma (spalteåbningen) er omgivet af to læbeceller, og ved at regulere deres turgortryk kan planten henholdsvis åbne og lukke stoma.

[redigér] Se også

• Bladformer
• Bladindskæringer
• Bladrand
• Lunge
• Gælle

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Blad (plantedel)

Minibussens destination Planters opbygning Stamme | Blad (plantedel) | Knop