Lars Møller (officer)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Møller (født 1954) er en dansk officer. Han kom ind i Forsvaret i 1973, da han valgte at aftjene værnepligt i Den Kongelige Livgarde, efter lidt tid i Forsvaret valgte han at blive og uddanne sig til officer. I 1975-79 var han på Hærens Officersskole, hvor han uddannede sig til officer og gennemførte med et tilfredsstillende resultat, som førte til en udnævnelse som premierløjtnant i Jydske Dragonregiment. I perioden 1983-92 arbejdede han i Forsvarsministeriet og i en enkelt årgang i Forsvarsakademiet, indtil han i perioden 1992-95, blev udnævnt til Oberstløjtnant og chef for en bataljon i Jydske Dragonregiment.
I 1994 blev han kendt for under tjeneste i eks-Jugoslavien, at have reddet mere end 100.000 flygtninges liv i den bosniske by Tuzla, hvor han var chef for en kampvognsenhed, som operede under en nordisk fælles bataljon, som opererede under FN-kommando. Under ildkampen, som fandt sted aftnen den 29. april 1994, kæmpede han med heltemod og enestående lederevner imod en bosnisk-serbisk paramilitær milits, som ville indtage Tuzla og begå krigsforbrydelser, men Lars Møller nægtede at overgive sig og førte sine kampvognsenheder med et godt eksempel. Lars Møller blev i Danmark og i dele af omverden kendt for sin enestående og ekstraordinære indsats, som hævede Danmarks anseelse i udlandet og hans heltemodige bedrifter med sine soldater blev bragt på forsiden af flere af verdenens aviser, fordi at ildkampen var den første danske soldater havde deltaget i siden besættelsen og som var den første operation hvor de Forenede Nationers fredsbevarende styrker havde beskudt med tunge våben.
[redigér] Efter ildkampen
Efter at være kommet hjem fra Bosnien fortsatte daværende oberstløjtnant Lars Møller med at fungere som bataljonschef i Jydske Dragonregiment, indtil han i 1995-96 var sendt til videreuddannelse i udlandet, efter endt videreuddannelse fortsatte han med at arbejde i forsvarsakademiet, hvor han var indtil 1999, hvor han blev udnævnt til oberst og udstationeret som stabschef i Polen.
Mange mente at Oberst Lars Møller burde være tildelt Forsvarets medalje for tapperhed, men Forsvaret fandt ingen grund til at tildele ham medaljen. Men han modtog senere Ebbe Muncks hæderspris og ros fra dronning Margrethe 2. Han modtog senere også Ridderkorset af 1. grad af dannebrogordenen, for sine tjenester i Hæren. Endvidere modtog eskadronen, som havde kæmpet i Bosnien, Hærens Operative Kommandos særlige anerkendelse.
Han har også tit holdt foredrag og skrevet en bog, hvor han fortæller om hvorfor soldater vil være i ildkampe og hvad der sker med dem under og efter de har deltaget i ildkampe. Bogen fik navnet efter den nultolerance-kampagne han ledte under sin tjeneste i Bosnien, Operation Bøllebank.
Han arbejder idag som stabschef i Danske division, hvor han blandt andet er med til at uddanne soldater som skal udsendelse til international tjeneste.
Han har også tit gjort TV-optræden i nyhederne og til det kongelige bryllup mellem Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, optrådte han også på tv, da forsvaret hyldede kronprinseparret.
Han har også tit kritiseret amerikanske soldaters måde at handle på i Irak. I 2004 da en amerikansk marineinfanterist skød en hårdt såret irakisk oprører i hovedet i Fallujah foran et kamera, kritiseret han soldaten for at have handlet ``uprofessionelt.´´ I 2005 da det blev offentliggjort fra en kampveteran fra offensiven i Fallujah, at amerikanske soldater havde brugt fosforgranater til at belyse landingssteder for helikoptere, uden at undersøge landingsstederne for civile ikke-kombattanter, der kritiseret han yderligere amerikanerne for at handle ``urutineret.´´ Endvidere tilstod han, at han under Operation Bøllebank havde brugt fosforgranater til at dække over sine kampvognspositioner, men at han huskede at de ikke medførte civile ofre.
Han er tildelt følgende dekorationer og udmærkelser: Ridderkorset af 1. grad af dannebrogordenen, Hæderstegnet for god tjeneste i hæren (tildlt for 25 års tjeneste), den polske hærs medalje og FN-medaljen for tjeneste i det tidligere Jugoslavien. Han blev efter Operation Bøllebank tildelt Ebbe Muncks mindefonds hæderspris, for sin indsats i Bosnien.