Lisbeth Knudsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lisbeth Knudsen (født 7. juni 1953) er journalist og har i en årrække været nyhedsdirektør ved DR.
[redigér] Biografi
Efter sin studentereksamen blev Lisbeth Knudsen optaget på Danmarks Journalisthøjskole, hvorfra hun tog eksamen i 1975. Hun fik straks ansættelse på Berlingske Tidende, hvor hun kom til at arbejde på Christiansborgredaktionen. Her havde hun allerede i praktiktiden været tilknyttet, og hun viste så stor tæft for politisk journalistik, at hun allerede efter to år som menig journalist – som blot 24-årig – blev leder af avisens Christiansborgredaktion.
Lisbeth Knudsen avancerede fortsat på Berlingske Tidende, så hun i 1988 blev redaktør af søndagsudgaven. Undervejs havde hun fået ry som værende borgerlig, blandt andet i faglige kredse, hvor hun tabte kampen om at blive formand for Dansk Journalistforbund til en venstrefløjskandidat. Derfor kom det som noget af en overraskelse, da hun i 1990 opsagde sit job til fordel for stillingen som administrerende direktør for A-pressen samt chefredaktør for Det Fri Aktuelt, fra 1993 som ansvarshavende.
Det var en faglig udfordring for Knudsen, da Det Fri Aktuelt i disse år gik stærkt tilbage. Hun stod derfor i spidsen for en relancering af avisen under det tidligere navn Aktuelt, der henvendte sig til en anden målgruppe end tidligere. Den nye avis gav hende Publicistprisen i 1998, men da var hun på vej videre. Hun tiltrådte dette år stilligen som nyhedsdirektør på DR, hvor hun endnu engang var med til at at arbejde innovativt med et nyhedsmedie i forbindelse med DR's udvidelse på blandt andet internet-siden.
I 2006 blev DR nødt til at spænde livremmen ind, og det medførte blandt andet en beskæring i chef-kredsen. Lisbeth Knudsen blev offer her, og udsigten til fremover at skulle arbejde under en chef, som hun ikke havde respekt for[1], medførte hendes øjeblikkelige opsigelse.
