Magt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Magt er et middelalderord og kommer fra Tysklands "macht". Det betyder at man tvinger sin vilje igennem, enten med feks. regler, love eller vold.

Udover den repressive opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof Michel Foucault var fortaler for.

En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, ”i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.

I Kontrol i det stille – om magt og deltagelse (ISBN 8759309245) beskriver Søren Christensen og Poul-Erik Daugaard Jensen magt på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.

[redigér] Direkte magt

Direkte magt vil sige at A kan få B til at følge As vilje. (tvivlsomt)

I ovenstående bog beskrives direkte magt som værende den magt som udøves direkte i en beslutningsproces.

[redigér] Indirekte magt

Indirekte magt vil f.eks. sige at A kan bestemme hvilke sager, B får mulighed for at tage stilling til.

De amerikanske forskere Bachrach og Baratz betegner den indirekte magt som non-decision-making - magten til at afværge beslutninger og/eller afværge konsekvenserne af beslutninger.

[redigér] Bevidsthedskontrollerende magt

Bevidsthedskontrollerende magt forekommer, hvor A kan påvirke B's præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A's.

[redigér] Institutionel magt

Institutionel magt er den magt, som følger af ureflekteret forståelse (som rutiner, vaner og normer)og accept af de samfundsskabte rammer.

Denne accept betyder at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den virkeligheds opfattelse som disse institutioner skaber. Denne magt udøves ikke da den ligger indlejret i aktøren (f.eks. som normer gør)