Modernisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Modernisme er betegnelsen for en overordnet kunstperiode (inden for alle kunstarter), der har sin oprindelse i moderniteten. Den fik sit gennembrud i midten af 1900-tallet.
I en danskfaglig kontekst forstås modernisme nogle gange snævert som en skrivestil udviklet sidst i 1950'erne. Der opereres med en brudt syntaks, som en konsekvens af en brudt verden. Gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans og dermed skal litteraturen ikke længere gengive dette harmoniske verdensbillede. Blandt kendte danske modernistiske forfattere kan nævnes Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Inger Christensen.