Nødhjælper
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nødhjælpere var en særlig gruppe helgener, der i middelalderen kom til at indtage en særlig stilling. De kunne anråbes ved forskellige former for nød, og helgenkulten omkring dem kom til Danmark og Sverige fra Tyskland. De blev første gang nævnt i et afladsbrev fra 1284 og blev første gang kunstnerisk fremstillet som en gruppe i dominkanerklosteret i Regensburg i 1311. De blev særligt populære i forbindelse med den sorte død i midten af 1300-tallet og ses i Danmark gengivet på flere senmiddelalderlige altertavler og kalkmalerier.
Nedenstående tabel giver en oversigt over gruppens medlemmer. Det anføres normalt, at der er 14 eller 15 nødhjælpere, men gruppens medlemmer kan variere. De 14 helgener, der oftest er medtaget i gruppen, er markeret med fed.
Helgen | Festdag | Attribut | Særligt område |
---|---|---|---|
Sankt Achatius | 8. maj | ? | Dødsangst |
Sankt Barbara | 4. december | Jomfruklædt og med et tårn med (tre) vinduer med alterkalk og oblat. | Døende |
Sankt Blasius | 4. februar | Bispeklædt og ofte med en tændt kerte | Halslidelser |
Sankt Cyriacus | 8. august | Diakonklædt og ved fødderne en kvinde eller en lænket dæmon | Fristelser |
Sankt Dionysius | 9. oktober | Bispeklædt og bærer sit afhuggede hoved eller hovedskal | Hovedlidelser og samvittighedsangst |
Sankt Dorothea | ? | Jomfruklædt | ? |
Sankt Elegius | ? | Bispeklædt og med kalk, smedeværktøj eller hesteben | ? |
Sankt Elisabeth | ? | Kronet prinssesse med en kurv med roser | ? |
Sankt Erasmus | 2. juni | Bispeklædt og står i en gryde eller holder en vinde med tarme | Enker, forældreløse og smerter i underlivet |
Sankt Eustacius | 20. september | Ridderklædt med sværd | Svære trængsler og skæbnesvangre uheld |
Sankt Jørgen aka Sankt Georg | 23. april | Harniskklædt yngling, der dræber en drage | Trosvanskeligheder og krig |
Sankt Katarina af Alexandria | 25. november | Jomfruklædt og kan træde på en kongelig figur, eller være udstyret med et sværd og søndret marterhjul | Stakkels syndere og videnskabsmænd |
Sankt Kristoffer | 25. juli | Bærer Jesusbarnet på sin skulder | Vejfarende, uvejr, ildebrande og død uden skriftemål |
Sankt Laurentius | ? | Diakonklædt og med en rist | ? |
Sankt Leonhard | ? | Abbedklædt og med en lænke | Heste |
Sankt Margareta af Antiokia | 20. juli | Kronet jomfru med drage og korsstav | Kvinder i barsel |
Sankt Nicolaus | ? | Bispeklædt | Nødstedte søfolk |
Sankt Norbert af Magdeburg | ? | Bispeklædt med kalk eller monstrans | ? |
Sankt Pantaleon | 27. juli | Hænderne naglet til hovedet | Læger, syge og ensomme |
Sankt Vincent | ? | Diakonklædt og ofte med en bog, ellers rist eller ildrager | ? |
Sankt Vitus | 15. juni | Kalk eller lampe | Unge mennesker, børn og kramper |
Sankt Ægidius | 1. september | Abbedklædt med en hind ved fødderne | Angerfulde skriftende og ammende mødre |