Nassersøen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta | |
---|---|
Areal | 5.250 km² |
Middeldybde (m) | 25,2 |
Største dybde (m) | 130 |
Volumen | 132,5 km³ |
Oplandsareal | - |
Vandspejlskote (m) | 183 |
Lande | Egypten, Sudan |
Nassersøen (engelsk: Lake Nasser, arabisk: بحيرة الناصر (Buhayrat Nasir)) er en næsten fuldstændig kunstig skabt sø i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan. Strengt taget, så refererer "Lake Nasser" kun til den store del af søen som er egyptisk territorium (83 % af hele søen), hvor sudaneserne foretrækker at kalde deres lille del, Lake Nubia.
Nassersøen er 550 km lang og blev dannet som et resultat af opførelsen af Aswandæmningen over Nilen. Opfyldningen begyndte i 1964 og søen nåede sin endelige størrelse i 1976. Adskillige hundredtusinde mennesker blev flyttet for at give plads til søen, herunder den sudanesiske by Wadi Halfa. Mange nubiske fortidsminder måtte også flyttes, den mest kendte var Abu Simbel. Søen er opkaldt efter Egyptens daværende præsident Gamal Abdel Nasser.
Stigende vandniveau i søen op gennem 1990'erne medførte at søen gik over sine bredder og skabte en ny sø i Den vestlige Ørken kaldet Toshka Søerne.