Naviair
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Naviair (Flyvesikringstjenesten) er en statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet, der udbyder lufttrafiktjeneste. Dette omfatter områdekontroltjeneste for det danske luftrum samt indflyvnings- og tårnkontroltjeneste i lufthavnene i Kastrup, Roskilde, Aalborg, Tirstrup ved Århus, Esbjerg og Rønne. Naviair ejer og vedligeholder en række flyvetekniske anlæg, og leverer desuden flyveinformationstjeneste for VFR- og helikopterflyvninger.
Naviair blev en selvstændig statsvirksomhed i 2001. Før dette sorterede virksomhedens opgaver under Statens Luftfartsvæsen, der bl.a. også varetager en række tilsynsopgaver. Udskillelsen skete bl.a. for at sikre adskillelse mellem lufttrafiktjenesten og tilsynet heraf. I 2006 blev flyveledernes grunduddannelse flyttet til det fællesnordiske "Entry Point North" i Sturup, Sverige.