Nicolaus Bruhns
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolaus Bruhns (1665 i Svavsted - 29. marts 1697 i Husum) var en nordtysk-dansk musiker.
Bruhns blev født 1665 i Svavsted (tysk: Schwabstedt) i Slesvig mellem Frederiksstad og Husum. Han voksede op i en musikerfamilie, og hans far, Paul Bruhns den yngre, der var organist i Husum, sendte ham som 16-årig til Lybæk. I hansebyen uddannede han sig bl.a. som klaverspiller, violinspiller og komponist. Her kom han også i kontakt med den danske komponist Diderik Hansen Buxtehude.
Derefter kom han til København og blev der violinist ved Kongens hof.
I marts 1689 blev han ansat som organist i Husum og gift med Anna Catharina Hesse. Han døde marts 1697.